I mange år har det irriteret mig at jeg ikke kunde finde andet om min tipoldefader Hans Isak Deleuran, end det som Pastor Ludwig skriver i sine slægtstavler fra Basel: "Jean, geb. 20. Sept.1788, Tuchmacher, gest. auf Johannisheide 1870, cop. zum erstenmal …..". Stednavnet var ikke at finde nogen steder - hverken Trap-Danmark eller Geodætisk Instituts 1:100.000 var til nogen hjælp. Hans Isak (eller Jean Isaac) var dugmager - altså var det noget med klædefabrikation - og stednavnet Johannes - kunne det være noget med Johannes Ivar Bruun (1795-1836) fra den kendte Bruun-familie i Fredericia, som var involveret i købmandshandel, skibsfart og klædefabrikation i større maalestok. ?? Alle som kender lidt til Fredericia kender "Det Bruunske Pakhus" som i dag er blevet til et kulturhus. Bent Thestrup i Faarevejle, der ligesom mig elsker at "rode" med vore huguenotteaner gjorde mig opmærksom på en bog som udkom i 1994 - Jens Vellev: "Bruunshaab gamle Papfabrik". Men hvad har pap med klædefabrikation at gøre ? Jeg kendte udmærket den gamle fabrik, idet min oldemoder Laura (på den mødrene side) er mølledatter fra Vindt Mølle, som kun ligger 2 km fra den Åle Mølle, som siden kom til at hedde Bruunshaab.
Fig. 1: Kun et par km syd for Viborg ligger en rækkegamle vandmøller fra 1500 og 1600-tallet. (ill. Fra Vellev’s bog: Bruunshaab P.) Men lad os se hvad Jens Vellev skriver om det gamle Bruunshaab, er der her noget som kan kæde klædefabrikation og Johannes(hede) sammen med gamle Hans Isak, som døde i 1870.?? Uddrag af "Bruunshaab gamle Papfabrik". "Da Danmark i 1807 blev inddraget i Napoleons krigen med fastlandsspærring til følge måtte landet i stor udstrækning søge at blive selvforsynende med en lang række produkter. Den ældgamle men nu indstillede saltproduktion blev genoptaget, og den enevældige regering opfordrede storkøbmænd til at investere i indenlandsk manufaktur. Den driftige og velhavende købmand og skibsreder, justitsråd Bertel Bruun (1767-1827) i Fredericia købte i 1809 Asmild Kloster med de tilhørende vandmøller Sønder Mølle og Aale Mølle. Tanken var, at han her ville udnytte vandkraften til klædeproduktion, men bevillingen kom i første omgang til blot at gælde den manufaktur, der siden 1742 var drevet i byens tugthus ved Søndersø. Af de mange børn i ægteskabet med Magdalene Barbara Pagh (1768-1831) kom tre sønner - Johannes Ivar, Peter Daniel og Mads Pagh - og deres efterkommere til at spille væsentlige roller på Viborg egnen. Herom kam man læse i Daniel Bruuns stofmættede "Slægts- og Barndomsminder fra Viborg-Egnen" fra 1925. Vi skal her koncentrere os om den gren af familien, der holdt til på Aale Mølle. Tilsynet med engagementet i Viborg havde Bertel Bruun overdraget sønnen Johannes Ivar (1765-1836), som i 1819 foretog en længere udlands-rejse for at studere de nye metoder for klædeproduktion. Her gjorde han sig bekendt med de cockerill’ske spinderimaskiner, opkaldt efter den mærkelige engelske fabrikant John Cockerill. Ved hjemkomsten indledte han opbygningen af den moderne klædefabrik ved Aale Mølle. Fabriksbygningen på 13 fag i grundmur stod færdig i juli 1820, nye cockerill’ske maskiner blev installeret sammen med nogle gamle fra familiens fabrik i Fredericia, i marts året efter flyttede han ind i det gamle stuehus til mølle, og 27. Juli kunne det store vandhjul for første gang fungere som drivkraft i, hvad man kan kalde Viborgegnens første fabrik. Den 27. Juli 1821 blev klædefabrikken sat i gang i de nyopførte bygninger, og efterhånden opstod ønsket hos ejerne at få knyttet familienavnet Bruun til stedet. Men det kunne ikke lade sig gøre uden kongelig tilladelse. Med plakat af 4.11.1821 blev det bestemt at "Navneforandring på Landeiendomme må herefter ikke foregå, uden efter dertil erhvervet Bevilling, som fra Vort danske Kancellie blive at udfærdige…" Berthel Bruun søgte og fik 4.10.1822 den ønskede tilladelse. …… Vi kan kalde det "Bruunshaab Daabsattest". ….. Efter Bertel og Magdalene Bruuns dødsfald i 1827 og 1831 blev familiens omfattende og spredte besiddelser delt mellem de mange arvinger. De to nær jævnaldrende brøde Johannes Ivar og Peter Daniel overtog saaledes i 1835 henholdsvis Bruunshaab/Søndermølle og Asmild Kloster. Johannes Ivars virketrang gav sig blandt andet udtryk i, at han anlagde en filialfabrik et par km nordøst for Bruunshaab, hvor han udnyttede vandkraften i den lille Vibæk. Produktionen startede her i januar 1832 med tre kartemaskiner. Efter kort tids sygdom døde den unge fabriksejer den 26. Januar 1836. Begravelsen blev foretaget fra Asmild Kirke, som hørte under broderens Asmildkloster…… I aarene efter 1836 blev Bruunshaab drevet videre som et interesseselskab med Johannes Ivars enke og hans bror Mads Pagh …. I 1856 er Johannes Ivars søn Bertel . Færdig med sin uddannelse ved bl.a. klædefabrikkerne i Verviers i Belgien og kan overtage ledelsen af firmaet. Der fulgte nu en lang periode, hvor livet paa Bruunshaab gik sin vante gang, og i 1896 kunne der fejres 75 aars jubilæum. Det lille samfund i Bruunshaab laa jo ganske isoleret langt fra landsdelens hovedfærdslesårer, og Johannes Ivar Bruun maatte - som det ogsaa var tilfældet andre steder i landet ved opbygningen af tidens landlige vand-kraftindustrier - sørge for, at der blev bygget boliger til arbejderne nær fabrikken. Det samarbejde med Tugthuset i Viborg, som Bruun’erne maatte indlede deres ophold med, varede til 1824. I tiden herefter maatte han selv sørge for tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft, og vel at mærke arbejdskraft, der kunne holdes beskæftiget aaret rundt. En række smaa boliger blev nu gennem aarene opført paa arealerne rundt om fabrikken. De blev opkaldt efter Bruun’ske familiemedlermmer: Mariehede, Johanhede, Sørenshede, Knudshåb med videre. Og plads skulle der skaffes. I 1847 var der saaledes ansat 134 arbejdere og 16 daglønnere. Tallet er opgivet af industrihistorikeren O.J. Rawert 1848 i værket "Kongeriget Danmarks industrielle Forhold" og han fortsætter: "Ved flere Aars Erfaring troede Bruun at være kommen til den Kundskab, at Arbeiderne i Jylland ikke ere Skikkede til Fabriksarbeidere. De ældre af dem, som vare vandte til Jorddyrkning og havde i den yngre Alder ikkun afgivet sig med Kreaturers Røgt og lignende Arbeide, kunne ikke finde sig i at Arbeide fra Kl. 5 om Morgenen til Kl. 8 om Aftenen …Efterhaanden antog han derfor fremmede Arbeidere og Colonister fra Fredericia ……., og i 1831 indforskrev han 10 Fabriksfamilier fra Züllichau i Preussen, hvor betydelige Fabrikker vare nedlagte" …..i 1848 var ingen af de tyske familier tilbage, de kunne ikke klare den drastiske omstilling. ...Den 21 maj 1909 brændte klædefabrikken, og en ny produktionsbygning maatte opføres ….
Fig. 2: Det ældste eksisterende billede af Bruunshaab som formodes at være fra 1828.Den dårlige kvalitet skyldes at billedet er fundet paa en porcelæns kaffekop fra den Kongelige porcellainsfabrik, som Johan-nes Ivar fik lavet i 1829. Bruunshaab kom ikke mere til at fungere som klædefabrik, selvom den hurtigt blev opbygget - konkurrencen var haard, markedsandele tabt, og i 1913 bliver den solgt paa auktion med avlsgaard og tilhørende landarealer for 113.500 kr. Og senere igen til firmaet A/S J. Smiths Papirfabrik, som drev den med fremstilling af papir og specielt pap frem til lukningen i 1986. Fabrikken fungere i dag som et arbejdende fabriksmuseum, stadig med de gamle maskiner til fremstilling af pap. Det var den spændende historie om Bruunshaab Klædefabrik (og senere Papfabrik). Via Folketællingslisterne fra 1834, 1840 og 1845 fra Asmild Sogn er sidste brik i puslespillet hjemme. Vi kan nu se at Hans Isak Deleuran døde som 82-årig paa en af de gamle fabriksboliger, Johanneshede, ved Klædefabrikken Bruunshaab. Hans Isak Deleuran, hans kone Olympe Dupont og deres mange børn har formodentligt først i 1830’erne taget imod Johannes Iver Bruuns invitation om at komme til Bruunshaab som arbejdere i klæde-fabrikationen fordi: "Arbeiderne i Jylland ikke er skikkede til Fabriks-arbejdere". Og Johannes Iver Bruun kendte jo selvfølgelig alt til de arbejdsomme og nøjsomme "Kongens Colonister" i Fredericia fra sin barndom. FKT 1834 (Folketællingen fra 1834) omtaler Hans Isak og Olympe som: Jean Deleuran, 46 aar, skomager og hans kone Olympe Dupont, 50 år. Hans Isak har nok arbejdet som skomager i Fredericia. Folketællingen i 1834 fortæller ikke noget om ældste søn Isaac, som er født i Fredericia i 1812. Næstældste søn Abraham, født 1814, står i FKT 1834 som ugift tjenestekarl, 19 aar, 4. Familie, Søndermølle. Han er altsaa nu fløjet fra reden. Barn nr. 3 Marie Cathrine født i 1816 staar som: tjenestepige hos familien Vinthals, 5. Familie - Bruunshaab. Marie er altså blevet ansat som tjenestepige ved en af de andre arbejderfamilie paa Bruunshaab. Barn nr. 4 Hans Deleuran, 15 år, ugift, Barn nr. 5: Cathrine, 14 aar, ugift. Barn nr. 6: Anne Deleuran, 11 aar, ugift. I FKT 1840 er Hans Isak flyttet til en af de andre boliger (der boede 4 familier i hver bolig, som vel hver ikke har været større end et normalt parcelhus idag) "det 34. Familiehus": han står nu som 51-aarig enkemand, dugmager, hans 2. kone er aabenbart også død, kun 5. Barn Cathrine, 19 aar, bor hjemme, sammen med fællesbarnet Kirstine fra 2. ægteskab, 3 år, og Stine paa 10 aar stedbarn fra 2. ægteskab. Han bliver siden gift 3. gang med Birthe Jacobsdatter, som medbringer sønnen Jacob Larsen; Hans Isak og Birthe faar sønnen Daniel i 1843. Hvad der skete med børnene Kirstine og Stine fra 2. Ægteskab melder FKT ikke noget om - de er maaske kommet tilbage til deres afdøde moders familie. Et udtræk af min database over de franske/reformerte slægter fra Fredericia (Huguenotter) - med følgende definition: Efterkommere efter Hans Isak Deleuran, 5 generationer, giver nu følgende resultat: Hans Isak Deleuran #102 født 20 Sep 1788, Fredericia, stilling: Dugmager/skomager, gift (1) 20 Dec 1811, Olympe Dupont #108, født 1 Feb 1785, (datter af Abraham Dupont #1374 og Marie Cathrine Vilain #1361) død før 1840, gift Birthe Jacobsdatter #115, født Ca. 1801, Ejsing sogn Ringkøbing Amt, død 1868. Hans død 29 Maj 1870, Bruunshåb, Johanneshede, Asmild Sogn. FKT 1834, Asmild, 39. familiehus, Johanneshede: Jean Deleuran, 46 år, skomager. Olympe Dupont, 50 år, hans kone. Hans Deleuran, 15 år, ugift, deres barn. Cathrine Deleuran, 14 år, ugift, deres barn. Anne Deleuran, 11 år, ugift deres barn. FKT 1840, Asmild, 34. familiehus, Johanneshede: Hans Deleuran, 51 år, enkemand dugmager, Cathrine Deleuran, 19 år, ugift, hans barn, Kirstine Deleuran, 3 år, hans barn (2.ægts) Stine Deleuran, 10 år, hans barn (stedbarn fra 2. ægteskab) FKT 1845, Asmild, Bruunshb. Kldfbk., 3. familiehus: Hans Isak Deleuran, dugmager 58 år, fra Fredericia (i hans 3. ægteskab) Birthe Jacobsdatter, 44 år, fra Ejsing Sogn, Ringkøbing Amt, Daniel, 2 år, født i Asmild, Jacob Larsen, hans stedsøn, født i Højslev, Viborg Amt
|
