Huguenotterne

p� Rhinborgen "Hemshof"

1651-1689

samlet af

Lars Deleuran

The above picture is from the book written by Emil Nesseler: "Der Hemshof - Die Geschichte eines pf�lsischen Bauernhofes", p. 13. Hemshof was in many centuries a "home farm" for the Royal Prince of Pfalz (Eine Kurf�rstliche Kameralhof). The Royal Prince lived in the near by city of Heidelberg - and later on in Mannheim (a few miles from Hemshof - just across the river Rhine). Hemshof could not be owned - but was divided in shares and given in tenancy. The Farm was to deliver goods to the royal court. A tenancy lease in Hemshoff was worth a lot of  money and prestige. On the old  fields of Hemshoff is now  the city of Ludwigshafen - the home city of former Bundes-kansler Helmut Kohl. A part of the town is named after the farm: Hemshoff.   Link to a german site of Hemshof today: http://www.hemshof-online.de/  Link to "Die Best�nderfamilien des Hemshofes von 1650 bis 1700 von Josef Raimar. Heimatbl�tter f�r Ludwigshafen am Rhein und Umgebung, Nummer 4, Samstag, den 22. April 1950, s. 1-4.

Huguenotterne i Friesenheim 1651-1689

og hvad der siden h�ndte

Siden pastor J. Ludwig, den reformerte pr�st i Fredericia fra 1883-1897, samlede stamtavlerne for de franskreformerte familier fra Frederciakolonien i bogform, som i seneste udgave hed: "Die Geschichte einer Franz�sisch-reformirten Kolonie im Refuge: Illustriert durch Stammtafeln". Basel, 1910 - og historikeren og forfatteren, professor, dr.phil. Niels Lukman i 1939 udgav sin bog: "Fredericia-kolonien, Vort Lille Frankrig" i 1939, er der ikke sket meget nyt indenfor forskningen i disse sl�gters historie.

Pastor J. Ludwig var f�dt i Ellighausen i Thurgau i Tyskland, og flyttede efter de 14 �r som pr�st i Fredericia til Basel, hvor han blev leder af et b�rnehospital. Ludwigs v�rk er sikkert inspireret af Dr. B�ringuier’s: "Die Stammb�ume der Mitglieder der Franz�sischen Colonie in Berlin", Berlin 1887. Dette v�rk rummer mange hundrede forskellige sl�gter, med data p� mange tusinde personer - alle med den f�llesn�vner at deres forf�dre flygtede fra solkongen Ludvig d. 14.’s religi�se vendetta mod de franske protestanter (Huguenotter). Pastor Ludwig’s arbejde er en fremragende indf�rsel i de reformertes sl�gtshistorie, selvom man selvf�lgelig kan finde fejl og mangler heri.

Professor Niels Lukman er f�dt 1907 i Vejrup, var i 1933-36 l�rer ved Markholt Olesens private realskole i Fredericia - og indsamlede i denne periode sit materiale til ovenn�vnte bog. I 1943 blev Lukman dr. phil., derefter adjunkt og lektor ved K�benhavns Universitet, og fra 1962-77 professor i nordisk og germansk sagnhistorie. Lukman’s bog om Fredericia-kolonien blev "bibelen" for alle, som senere arbejdede med de "Fredericia-Huguenotter", (ogs� undertegnede): "hvad siger Lukman" og "iflg. Lukman" - borger for kvalitet og det helt uimodstridelige. Lukman fyldte i efter�ret 97 - 90 �r - og iflg. omtalen i Politiken under personnavne er han stadig: still-going-strong.

Lige efter krigen (i 1950) dukkede der imidlertid en artikel op i et lokalhistorisk tidsskrift i Tyskland: "Heimatbl�tter f�r Ludwigshafen am Rhein und Umgebung". I en artikel heri af Josef Raimar: "Die Best�nderfamilien des Hemshofes von 1650 bis 1700" fort�lles en ganske sp�ndende historie om den ulykkelige periode i Pfalz i sidste halvdel af 1600-tallet, centreret omkring borgen eller godset "Hemshof" ved Rhinen. En almen dansk historiebog omtaler denne periode i f�lgende vendinger: "men de franske troppers brutale h�rgen i Pfalz i 1689, der lagde grunden til det tyske nationalhad mod Frankrig, var dog mere strategisk end religi�st motiveret". (kilde: Pol. Verdenshistorie, bd. 1, s. 232). Selv efter en 30-�rs krigs r�dsler var det der skete med Pfalz i 1688-89 us�dvanligt r�t.

Imidlertid var der i artiklen, til danske huguenotte-forskeres store gl�de, oplysninger som gav en bedre historisk baggrund for den Matthieu Dupont, som sammen med sin familie kom til Fredericia i 1720 som kolonister.

Artiklen kan stadig med stort udbytte l�ses af interesserede, men da det dels kan v�re sv�rt at f� fat i den, og den dels er skrevet i et ikke-letforst�eligt, knudret tysk - bringer jeg her i en dansk overs�ttelse de dele af artiklen, som er af interesse for danske l�sere. Da der siden er lagt lidt mere viden til Dupont-familiens historie, og Josef Raimer bringer nogle fejl og fejlfortolkninger, har jeg tilladt mig at kommentere hans artikel en smule.

Nicola Dupont, stamfaderen til Dupont-familien, er ogs� at finde som ane til n�sten alle andre som nedstammer fra en af de gamle sl�gter: Honor�, Devantier, Deleuran, Vilain, No� o.a. - jeg finder derfor at historien har et bredere interessefelt.

Men lad os se hvad vor mand p� stedet, Josef Raimer, havde at sige om sagen (p� et lidt mere mundret dansk):

Forpagterfamilierne p� Hemshof fra 1650-1700.

"Hemshof" - kurpfalsisk "Kameralhof" - og borglignende bef�stning blev �delagt af Tilly under 30-�rskrigen. Fra 1622 til 1650 l� ruinerne ubeboet hen, og markerne brak. Forpagterne p� Hemshof var frem til �del�ggelsen: fra 1591 Meinhardt Sch�ffer, Adam Vielbronn (F�llbrunn), Velten Voltz og til sidst Hans Scherb. Efter den westfalske fred i 1648 begyndte den pfalsiske kurfyste Karl Ludwig (1617-1680) straks genopbygningen. Han udstedte i 1650 de f�rste opfordringer til at vende hjem - og til indvandring. Det gik kun langsomt. De spanske bes�ttelsestropper i det n�rliggende Frankenthal rykkede f�rst ud i 1652. Hemshof blev igen genopbygget, delt og udforpagtet ("in Bestand vergeben"). Den f�rste forpagter var Nicola Du Pont (de Bont) fra 1652-1677, s� ses Jacques Sayer fra Friesenheim indtil 1664, fra 1665 til 1677 Gilles og Abraham Willemann, Abraham Le Grand fra 1678-1720, Bertand Goffo fra 1678 til 1698 og tilslut Nicola Voison efter 1698, efter 1678 Pierre Sirourde og dennes svigers�n. Hermed oph�rer de helt igennem fremmedartede familienavne. Blandt efterkommerne af Nicola Voisin og Paul Canter (Ganter) optr�der efter 1720 Jakob M�llinger og Abraham Deutsch. (overs�tterens bem�rkning: de overlappende forpagtningsperioder skal ses i lyset af at Hemshof blev delt, f�rst i halvparter siden i kvarter).

Forpagterne fra 1650 til 1700 tilh�rte alle Huguenotte-samfundet og fremstod som en sluttet kreds. Hvorfra kom disse kolonister, og hvad blev der af dem og deres familier ??

Hemshof h�rte til menigheden i Friesenheim og til Oggersheim pastorat (Gemeinde Friesenheim und zur Pfarrei Oggersheim). Kirkeb�gerne begynder f�rst i 1698 og p� de f�rste sider er der n�sten kun udenlandske familienavne. Man skulle tro at vi her havde medlemmer af den walloniske menighed i Frankenthal og Mannheim foran os. Frankenthal-kolonien blev grundlagt i 1562 af fordrevne hollandske flygtninge og fremstod frem til 30-�rskrigen som meget rig, sammenlignet med de omkringliggende omr�der.

I Oggersheim, Friesenheim, Oppau, Flomersheim, Eppstein, Beindersheim, Mutterstadt o.s.v. var der bosat talrige huguenottefamilier.

I Mannheim var der fra 1607 opst�et en egen koloni som hovedsageligt kom fra Flandern igennem Frankentahl; kolonien som voksede hurtigt, havde st�rke og vedvarende forbindelse p� tv�rs af Rhinen. De s�kaldte nederlandske og walloniske kirkeb�ger fra Frankentahl er for �rene 1565 til 1685 opbevaret her. Efter kurfyrste Karl Ludwigs d�d i 1680 begyndte n�den og elendigheden igen. Ved nabogr�nserne lurede den pfalziske arvef�lgekrig.

I 1685 blev Nantes-ediktet oph�vet og i det samme �r udstedte den store kurfyrste i Brandenburg sine opfordringer til indvandring i sit land. Da krigen begyndte igen drog mange derhen, mange af dem for anden gang i deres liv, denne gang over Kurhessen til Magdeburg, Berlin, Stettin og Uckermark frem til �stpreussien. Menigheden i Mannheim tog ved sin flugt i 1689 kirkeb�gerne, som var blevet f�rt siden 1651, med til Magdeburg - hvor de endnu bliver opbevaret. Efter Pfalz igen var blevet lagt �de af krigen i 1689, opl�stes de tilbageblivende kolonier sig og forsvandt - de sidste smeltede vel sammen med den �vrige befolkning.

Dette var det dramatiske, historiske h�ndelsesforl�b som pr�gede livet for hver enkelt.

Kilderne til sl�gtsforskningen i det 17. �rhundrede er almindeligvis meget ringe - og f�rst nu, ved hj�lp af meget spredte kilder, begynder der at danne sig et billede.

Fra 1652 til 1677, alts� i 25 �r havde Nicola Dupont (Du Pont) en del af Hemshof i forpagtning (Temporal-bestand). Den mest brugte navneform er Dupont (men De Bont forekommer ogs�). P� samme tid boede der ogs� en familie Bonte i Mannheim, som ikke var oprindeligt besl�gtet med Dupont’erne.. Begge familier knytter dog gentagne gange familiem�ssige b�nd med hinanden.

I Frankentahl n�vnes allerede i 1580 en Colin (Nicol) du Pont, s�n af Pierre Du Pont fra Lieges (L�ttich), som gift med Jeanne Thierry fra Stavelot. Udover 3 d�tre er der fra ham kun 1 s�n, f�dt i 1582: Jean Du Pont. Dem vil vi ikke besk�ftige os med i det f�lgende.

Om "Hemshof-Dupont’erne" hjemsted f�r vi nogen information fra familien Bonte’s sl�gtshistorie i "Deutschen Geschlechterbuch, bind 39, 1923. Heri n�vnes en Philipp Du Pont, f�dt i La Rochelle, d�d i Mannheim, gift med Jeanne Massy. Deres s�n Philipp du Pont er f�dt d. 15.5. 1652 i … ved Mannheim, d�d i Mannheim 1687 og giftede sig sammesteds d. 26.1.1681 med Marie du Camp, som var f�dt 1651 i Gorgue i Flandern, og enke efter Otto Bonte fra Ennetriers ved Lille, d�d i Mannheim 1677 (hun giftede sig 3. Gang i 1688 i Mannheim med Samuel Panhuys fra Leyden, som d�de i 1691 i Magdeburg). Derudover er der n�vnt en datter, Jeanne du Pont, f�dt 1657 i Mannheim, d�d under flugten til Hofgeismar i 1689, gift i 1677 i Mannheim med Jean Bonte, f�dt i Leyden i 1651, d�d 1709 i Magdeburg. (Han var en broder til forann�vnte Otto Bonte og begge var s�nner af Jean Bonte og Marguerite de la Croix, Jean Bonte d. yngre giftede sig i 2. �gteskab i Magdeburg i 1693 med Marguerite le Roy fra Eteinville ved Pelican, som er det samme som Steinweiler ved Billigheim i Pfalz!). Disse data er indf�rt i Mannheim’er kirke-b�gerne i Magdeburg.

Uden sag- og stedkendskab er det ikke let at dechifrere stedsbetegnelserne, f.eks. ang�ende Hemshof. Men endnu en brik hertil er at finde i "Deutsche Geschlechterbuch, bind 28, side 159, hvor der er en kort sl�gtsfortegnelse for familien Dupont fra "Hemshauf i Baden", udf�rdiget af apoteker Paul Linkersdorff i Templin. Hertil skal bem�rkes at de walloniske kirkeb�ger er f�rt p� fransk og at de tyske stednavne er indf�rt med fransk stavem�de. Den f�rn�vnte sl�gtsfortegnelse begynder med Matthieu Dupont (Dupon), f�dt i Hemshauf (Himshauff) ved Mannheim, gift med Cathrine No�, f�dt i Aupa ved Frankenthal. Dette �gtepars b�rn, f�dt i Walmow i Uckermark, er: Jeanne 1693, Jean 1695 og Abraham 1697. Yderligere efterkommere forblev i Stettin, Walmow, Pasewalk og Prenzlau. Til slut falder endnu en brik p� plads via Dr. B�ringuier’s bog: "Die Stammb�ume der Mitglieder der franz�sischen Kolonie", Berlin 1887. Han begynder ogs� sit Dupont-stamtr� med Mathieu Dupont fra La Cenze ved Friesenheim, bonde i Walmow og Gross-Ziethen i Uckermark, og gift med Catherine No� fra Opac (Grac!).

Stedsbetegnelsen La Cenze er vel udledt fra det franske Le Cens, hvilket betyder forpagter (Pacht), og skal vel hentyde til hele forpagteriet.

Hemshof var jo forpagtet til familien Dupont. Der kan vel ikke nu v�re nogen tvivl om at det forpagtede Hemshof blev til "La Cenze ved Friesenheim". B�ringuier n�vner Matthieu Dupont’s to s�nner: Abraham Dupont, f�dt i Walmow 16.02.1697. Han drog som br�ndevinsbr�nder til Stettin, og var gift med Merie Terien (De Rien). (En Michel de Rien er n�vnt 1655 i Friesenheim og Isaac de Rhein 1699 i Oggersheim).

En gren af sl�gten efter Abraham Dupont kom til Berlin-Charlottenburg og blev tobaksplant�rer, vinhandlere og guldsmede. Hermann Dupont, forfatter, f�dt i 1862 i Berlin, kommer fra denne gren.

Den anden s�n af ovenn�vnte �gtepar, Matthieu Dupont og Cathrine No�, blev f�dt d. 24.3.1705 i Gross-Ziethen, og blev siden bonde i Walmow. Hans s�n Jakob Dupont tog til Fredericia i Danmark, og hans efterkommere kaldte sig der i 1821 for Dypon. De andre familiemedlemmer giftede sig ind i familierne Bettac, Hurtienne, Sy, Devantier, Dufrene o.s.v., hvis stamf�dre ogs� engang boede i Friesenheim og Mutterstadt og udvandrede til Uckermark. Til sidst skal det n�vnes at i husfortegnelsen for Mannheim fra 4.4.1663 (dem H�userverzeichnis von Mannheim) n�vnes en enke efter Jean du pont.

Vi har alts� nu flere kilder til familien Dupont, som peger p� Hemshof.

Hvorledes h�nger det hele s� sammen:

Den �ldste henvisning er den i 1652 n�vnte f�dsel af Philipp Dupont fra La Rochelle og Jeanne Massey. Derefter boede familien Dupont p� Hemshof fra 1652. La Rochelle var et kendt centrum for huguenottebev�gelsen. If�lge forpagtningsbrevet var forpagteren Nicola Dupont. Philipp Dupont, allerede gift i 1652, og Jean Dupont, hvis enke boede i Mannheim i 1663, kan derfor kun v�re s�nner af Nicola Dupont. Nicola Dupont har vel med hele sin familie, og sine to gifte s�nner overtaget Hemshof i 1651.

S�nnen Jean d�r f�r 1663, og faderen Nicola Dupont efter 1665, efter at have fornyet forpagtningen. Han bliver ikke mere n�vnt. Philipp indtr�der vel derfor i denne fornyelse af forpagtningen frem til 1677. Han d�r i Mannheim i 1683.

Matthieu Dupont, f�dt p� Hemshof og senere �gtemand til Catherine No� fra Oppau m� derfor v�re en yngre broder til den i 1652 f�dte Philipp Dupont d. yngre, som allerede d�r 1687 i Mannheim, alts� kort f�r hele familien udvandrer til Uckermark. (overs�tterens bem�rkning: Matthieu Dupont og Catherine No� udvandrer sammen med deres b�rne-flok i 1720 fra Uckermark, og sl�r sig som kolonister ned i Fredericia - derom senere).

Det hele illustreres af omst�ende tabel.

En Mary No�, f�dt 1659, d�d 1719 i Walmow, bliver gift med Antoine Lefevre, f�dt 1647 i Fleurbaix i Flandern, og enkemand efter Jaqueline Goffo. Han drager i 1680 fra Oberhausen I Billigheim til Uckermark, og d�r her i 1717 i Walmow. Hans s�n Francois Lefevre blev f�dt i Beinshof (Bemshof) i Pfalz, var i 1682 i Battin, og d�de i 1742 i Walmow, var gift 2 gange med s�strene Judith og Susanne Collier (ogs� Collierne kom fra Friesenheim til Uckermark). Denne Mary No�, enke efter Antoine Lefevre, var sikkert s�ster til Cathrine No�, gift med Matthieu Dupont og ogs� fra Oppau. Bemshof kan kun v�re en forvanskning af Hemshof - s�ledes at ogs� Matthieu Duponts svoger, Antoine Lefevre, kortvarigt f�r udvandringen bor p� Hemshof.

En Geofroy No� var i 1687 j�ger i Mannheim og er ogs� d�d her. Hans f�rste kone Elise Harlay (Harl�) kom fra Frisons, han har efterkommere i Uckermark og i Kurpfalz.

Dette var f�rste trediedel af Raimar’s artikel ….. resten omhandler de andre forpagtere af Hemshof - og deres indbyrdes forhold …. Raimar skriver til sidst i sin artikel:

Forpagterne p� Hemshof fra 1650 til 1700 var medlemmer af huguenotte-kolonien i Friesenheim, som opstod ved indvandring, hovedsageligt fra Flandern, p� opfordring af kurfyrste Karl Ludwig i 1650. Mange af indvandrerne flygtede videre i 1689, mange af dem for anden gang i deres liv fra hjem, hus og g�rd. Dette bevirkede til en hastig opl�sning af denne homogene kolonisations hos os (einheitlichen Siedlungen).

Kun f� navne er tilbage her p� egnen, udover Voisin er der Werry (Verry), Detroy (de Troy) og Rhein (de Rhein). Familierne Ganther, Voisin, M�llinger og Deutsch havde i 1700-tallet hver en fjerdedel af Hemshof som "Erbbestand". Som historien viser levede huguenotterne hos os i meget n�re familieforhold (ein inniges familieleben).

Sikkert kan den Mannheim’ske kirkebog, som opbevares i Magdeburg - og som forh�bentligt har overlevet den sidste krig - fort�lle mange interessante ting om vor hjemstavn fra 1651 og frem.

Huguenotterne sad i ca. �n generation p� Hemshof - indtil den nye udvandring begyndte - en lille del af dem flygtede ikke, men blev p� stedet, og optog kampen mod dumhed og uvidenhed, og blandede sig med den befolkning der blev tilbage.

Deres efterkommere lever i dag blandt os - og kan straks kendes p� deres familienavne.

Dette var Josef Raimar’s artikel fra 1950; hvordan rimer det med de oplysninger vi har fra dansk side om de fire f�rste generationer af Dupont’erne - det ser lidt anderledes ud:

Nedenst�ende tabel er et automatisk udtr�k fra min database over de franske huguenotter ("Hugobasen"), som flygtede fra Frankrig i 1600-tallet, boede i 2 generationer i Tyskland (f�rste generation i Pfalz, anden generation i Brandenburg og fra og med tredje generation i Fredericia). Udtr�kket er foretaget efter f�lgende kriterier: Efterkommere efter Nicola Dupont, kun de f�rste 4 generationer, genereret over i Word-tekstfil format, opstilling: indrykningsmodel, ingen indeks, alle noter.

Fra "Hugo-basen" er der rige muligheder for at lave statistiske unders�gelser over alder, b�rnef�dsler, erhverv, o.s.v. Samt lave grafiske afbildinger, f.eks. "tr�er" eller anetavler, over personer efter eget valg.

Nicola Dupont f. La Rochelle. Forpagter af Hemshof iflg. Heimatsbl�tter f�r Ludwigshafen am Rhein und Umgebung. 30. �rgang nr. 4 apr. 1950:"Die Best�nderfamilien des Hemhofes von 1650-1700" omtaler Josef Raimer Hemshof, som: "fast burg�hnlich gebaute und befestigt gewesene kurpf�lzische Kameralhof". Den tilh�rte kurfyrste Karl Ludvig. Hemshof har ligget p� vestsiden af Rhinen, modsat Mannheim - idag hedder en bydel i Ludwigshafen ud mod Rhinen: Hemshof. Nicola Dupont kom hertil i 1651 fra La Rochelle i Frankrig sammen med sin familie.

I. Jean Dupont f. La Rochelle. Jean Dupont er d�d f�r 1663 - hans enke var bosat i Mannheim

II. Philipp Dupont f. La Rochelle. Forpagter af Hemshof, g. Jeanne Massey. Philipp d�d f�r 1683. Philipp blev gift med Jeanne Massey i Mannheim, og var bosat her i nogle �r - i 1667 - efter hans fars d�d overtager Philipp forpagterskabet af Hemshof..

A. Philipp Dupont f. 1652 i Mannheim, g. Marie du Camp. Philipp d�d 1687, Mannheim. Marie du Camp var enke efter Otto Bonte, og giftede sig derefter med Philipp Dupont, 1652-1687.

B. Jeanne Dupont f. 1657, Manheim, g. Jean Bonte, f. Leyden, d. Magdeburg. Jeanne d�d 1689 i Hofgeismar p� flugten til Brandenburg. .

C. Matthieu Dupont f. 1667, Hemshof, g. ca. 1701, Cathrine No�, f. 1681, Grac (Oppau), (datter af Abraham No�) d. 31 Feb 1741. Matthieu d�d 19 Apr 1743 i Fredericia. Matthieu indvandrede til Walmow i Brandenburg fra La Cenze ved Friesenheim, her m�dte han No�-familien som ogs� var indvandret fra Pfalz (eller m�ske flygtede de sammen fra Pfalz) - 5 af familiens b�rn (f�dt fra 1693 til 1702) er f�dt i Walmow - nr. 6 er f�dt ca. 1705 p� et tidspunkt hvor familien er flyttet til Gross Ziethen. No� familien forlod ogs� Walmow ca. 1705. I 1720 flytter Dupont-familien til Fredericia, hvor Matthieu var en af de ledende i koloniens f�rste mange og vanskelige �r. Cathrine No� blev f�rst gift med Matthieu Dupont ca. 1700 - og kan i s� fald vel n�ppe v�re moder til Matthieu’s 3 f�rste b�rn - i s� fald skulle hun have v�ret gravid som 11-12 �rig. Disse tre f�rste b�rn ser ogs� ud til at v�re forblevet i kolonien i Brandenburg, medens de �vrige drager videre til Fredericia. Matthieu har derfor sandsynligvis v�ret gift f�r. N.C. Lukman skriver i sin bog fra 1939: "Fredericia-kolonien, Vort Lille Frankrig", bl.a. p� s. 51-52: "I l�bet af den f�rste vinter kom Matthieu Dupont, hvis s�nner senere h�rer til de mest velst�ende, og som selv har haft stor indflydelse i Kolonien" …"Matthieu Dupont og undertiden ogs� Daniel Le Blond og Jacob Devantier tituleres bl.a. i kirkeb�gernes omtale med "Sieur", hvad der tyder p�, at de behandledes med st�rre Udm�rkelse end de �vrige Kolonister. De udgjorde Koloniens ledelse og kaldte sig f.eks. 21/4 1722 (i en skrivelse) udtrykkeligt "Conducterus de la Colonie francoise de fridericia". Det er sikkert familiens Dupont’s ledende position p� Hemshof i Pfalz, som her 1-2 generationer senere, stadig huskes og respekteres bl.a. de �vrige familier, som jo ogs� kom fra samme sted. M�ske har der tillige v�ret penge tilbage p� kistebunden efter de mange �r p� Hemshof.

1. Jeanne Dupont f. 1693.

2. Jean Dupont f. 1695. Jean Dupont var f�dt ca. i 1695, han var f�rst bonde i Walmow, senere blev han menigheds-forstander i Pasewalk i Brandenburg.

3. Abraham Dupont f. 16 Feb 1697. Br�ndevinsbr�nder i Stettin, g. Marie Terien. Det er ikke sikkert - iflg. Dr. R. B�ringuier: "Die Stammb�ume der Mitglieder der Franc. Col. in Berlin", 1887 - at denne Abraham Dupont f�dt 16. Feb 1697 h�rer til i denne b�rneflok - "es ist aber nicht festzustellen, ob dieser mit dem obengenannten identisch ist" - men Beringuier bringer selv antagelsen i en fodnote p� s. 136 i sin bog - og Josef Raimar overtager denne formodning som et faktum i sin artikel om "Die Best�nderfamilien" - og bruger endda stedsbetegnelsen i samme fodnote: "La Cenze bei Friesenheim" som et bevis p� tilknytningen til Hemshof. S� lad os da, indtil andet er bevist, evt. gennem n�jere granskning af Mannheimer kirkeb�gerne, antage at det forholder sig s�dan. B�ringuier bringer, ligeledes p� s. 136 i sin bog, en fortegnelse over de efterkommere som Raimar omtaler i sin bog: i alt 7 generationer frem til og med forfatteren Hermann Emile Theodore Dupont, f�dt 1862, d�d 1905. Redakt�r og journalist i Berlin, forfatter til Berliner-romanen: "Enterbte des Gl�cks", 1896. (Pseud. Heinz Zernin).

4. Olympe Dupont f. 1699, g. Jacob Desmarets, f. 1701 i Brandenburg, Kantor i Fredericia, d. 2 Feb 1755 i Fredericia. Olympe d�d 13 Jan 1754 i Fredericia. I min sl�gtsfortegnelse: "Nicola Dupont: en flygtning fra 1600-tallets Frankrig - og hans efter-kommere". 2. udg., 1996 har jeg efterh�nden f�et registreret knap 600 efterkommere og godt 200 �gtef�ller gennem 10 generationer i Danmark - efter Olympe.

5. Isaac Dupont f. 1699, g. Anne Vilain, f. 1702 i Brandenburg, d. 6 Feb 1781 i Fredericia. Isaac d�d 19 Jan 1783 i Fredericia. I ovenn�vnte sl�gtsfortegnelse er der efterh�nden registreret godt 2000 efterkommere og godt 1000 �gtef�ller gennem 10 generationer i Danmark - efter Isaac.

6. Jacob Dupont f. 1702 i Walmow, g. (1) Jeanne Honor�, f. 1714, d. 7-Mar-1736, g. (2) 7-Nov-1736, Marie Devrient, f. 1719, (datter af Abraham Devrient og Marie Favri) d. 9-Sep-1781. Jacob d�d 24 Maj 1776. Jacob indvandrede til Fredericia. Iflg. sl�gts-fortegnelsen er der registreret godt 700 efterkommere og knap 400 �gtef�ller gennem 10 generationer i Danmark - efter Jacob.

Matthieu Dupont f. 1705 i Gross-Ziethen i Brandenburg, Tobaksplant�r i Fredericia., g. 16 Mar 1729, Susanne Charnique, f. i Gramzow, (datter af Caspar Charnique og Marie Labove) d. 9 Maj 1767 i Fredericia. Matthieu d�d 25 Maj 1774 i Fredericia. Efterkommere efter Matthieu (iflg. min Sl�gts-fortegnelsen: "Nicola Dupont: en flygtning fra 1600-tallets Frankrig - og hans efterkommere") er godt 1800 plus ca. 900 �gtef�ller gennem 10 generationer i Danmark.

Udover mine kommentarer i ovenn�vnte oversigt, er det selvf�lgelig den kendsgerning, at udvandringen til Fredericia sker flere generationer f�r anf�rt af Josef Raimer, som springer i �jnene - idet det allerede er Matthieu Dupont, f�dt som forpagters�n p� Hemshof i 1667, som i 1720 sammen med sin kone Cathrine No� og deres store b�rneflok drager til Fredericia som "kolonister".

Raimer omtaler en j�ger Geofroy No� fra Mannheim, og antyder et sl�gtsskab til No�-familien - Raimer har sikkert her t�nkt p� stamfaderen til sl�gten Gueffroy: No� Gueffroy, j�ger, d�d i Mannheim, gift 1. Gang med Elisabeth Harlay, og 2. Gang i 1680 med Marie Beauarne, sl�gten Gueffroy udvandrede til Brandenburg omkring 1689 og slog sig ned i Bergholz, sammen med bl.a. den unge Pierre Deleuran, 1667-1723. Det er sikkert ogs� denne No� Gueffroy der ses som fadder til samme Pierre Deleuran i Manheimer kirkebogen fra 1667. 

Der er her tale om nogle af de f�rste oplysninger omkring Deleuran’erne, hvor stamfaderen Michel Deleuran’s enke f�r d�bt deres s�n Pierre med No� Guefroy og Jeanne Desjardins, enke efter Pierre Vancourt, som faddere. Pierre Deleuran drager sammen med de andre familier til Berholz i 1688 el. 1689. Det ses s�ledes her igen hvor meget de oprindelige huguenotte familier var sammenknyttet, og da is�r igennem "blodets b�nd" - f�llesn�vneren og centrum for det hele har sikkert v�ret Hemshof.

Landeskirchliches Archiv i Karlsruhe har adressen: Postfach 2269, Blumenstrasse 1, 75 Karlsruhe 1.

Josef Raimers frygt for at Mannheimer-kirkeb�gerne i Magdeburg skulle v�re blevet �delagt under de allierede bombninger over Tyskland i 2. verdenskrig, viste sig heldigvis at v�re ubegrundet. Det ville heller ikke have v�ret til at b�re for en dansker med huguenotte-r�dder.

Mannheimer-kirkeb�gerne og de andre kirkeb�ger som blev medtaget til Magdeburg under flugten og som nu henligger i ovenn�vnte arkiv i Karlsruhe er blevet mikrofotograferet af mormonerne, og kan bestilles gennem et af deres sl�gtscentre her i Danmark - men kan selvf�lgelig ogs� studeres i Karlsruhe.

Om Friesenheim og dets indbyggere foreligger et interessant skrift i serien ("Beiheft zu Pf�lzisch-Rheinische Familienkunde ; Heft 17) (Zur Geschichte der Stadt Ludwigshafen am Rhein) (Deutsche Ortssippenb�cher. Reihe B ; bd. 55), nemlig "Friesenheimer B�rgerbuch : Die Einwohner von Friesenheim, 1584-1814 / von Oskar Poller, udgivet i Ludwigshafen am Rhein af "Arbeitsgemein-schaft Pf�lzisch-Rheinische Familienkunde i 1989.

At de gamle huguenotte-familier var st�rkt sammenknyttede, is�r gennem �gteskaber indbyrdes er ikke nogen nyhed. Men jeg har via den moderne datateknologi f�et mulighed for at registrere hvor grelt det har v�ret, idet jeg efterh�nden har f�et indl�st samtlige data i ovenn�vnte boglige materiale i �n stor database. Tager man eftersl�gten efter stamf�drene for de 10 mest udbredte familier: f.eks. Dupont, Deleuran, Honor�, Devantier, Vilain o.s.v. - f�r man et samlet tal p� ca. 35.000 personer (inkl. �gtef�ller) - f.eks. Nicola Dupont: 2712 efterkommere og 1400 �gtef�ller; Michel Deleuran: 2052 efterkommere plus 1007 �gtef�ller; Pierre Honor�: 3022 efterkommere plus 1537 �gtef�ller o.s.v.

Men disse 35.000 personer er alle at finde i min database, som p.t .kun rummer godt 8000 enkeltpersoner.

Til slut vil jeg gerne anf�re at jeg vil v�re s�rdeles interesseret i at modtage oplysninger som kan ajourf�re min database over efterkommerne - ogs� p� "pige-siden" - af de gamle fransk-reformerte familier, som drog den lange vej fra 1600-tallets Frankrig, gennem det ulykkelige Pfalz over Brandenburg til de ved slid og m�dehold fandt sig tilrette i fristaden Fredericia i 1720'erne..

Lemvig, december 1995.

Ovenn�vnte materiale er en opsummering af det materiale jeg l� inde med f�r jeg begyndte at arbejde med materialerne i de tyske arkiver - arbejdet med dette p�g�r stadig - slutresultatet er jeg selv meget sp�ndt paa. Men det ser ud til at st�tte min hovedtese at Borgen "Hemshof" blev et samlingspunkt for en gruppe af Huguenot-familier fra Frankrig (mange af dem fra Calais-omraadet og Flandern andre fra La Rochelle) - disse familier udgjorde kernen i kolonien i Friesenheim med Dupont-familien paa "Hemshof" som den ledende kraft. Familierne flygtede sammen fra Pfalz til Brandenburg i ca. 1689, og udgjorde kernen i den videre udvandring til Fredericia fra ca. 1720.

Lemvig, marts 1996.

I sommeren 1996 var jeg p� bes�g p� Huguenotte Arkivet i Bad Karlshafen – her fik jeg lejlighed til at studere en papirkopi af Mannheimer Kirkeb�gerne – og fik endda lov til at l�ne den med hjem (3 store folie-b�ger) til Danmark – f�r jeg returnerede dem til Karlshafen fik jeg lavet en fotokopi af de samlede Mannheim’er kirkeb�ger: d�bs- og vielsesb�gerne fra 1651 til ca. 1689. Arbejdet med at overf�re alle disse data til en database p�g�r stadig: det drejer sig om flere tusinde sider !!

Lemvig, efter�ret 1996.