Huguenotterne i Pfalz ׀ Huguenotterne paa Bruunshaab ׀ Huguenotterne paa Hemshof ׀ Familierne: Honoré, Dupont, Devantier, Deleuran, Louison, Fournaise, Hermann, Vilain, Le Blond, Le Fevre, Desmarets, Feut, La Bove, Killemond, Bottelet, Jourdain, Charnique, Dufour, Logier o.a

Indeks
In English
Auf Deutsch
En Francais
Articles
Families
The Tree
The Story
Links
List of Litterature
Statistic
Lars Deleuran Librarian, (born 1948)
Louis Deleuran 1907-1978.
Alfred Daniel Deleuran, 1875-1949.
Photogallery: A Huguenot goes to USA.
Photogallery: A Huguenot goes to Greenland

 

 

Min kone er født Mærsk - vore børn hedder derfor Mærsk til mellemnavn. I håbet om at der skulle ligge nogle rare familieaktier (f.eks. A-aktier fra Dampskibsselskabet Svendborg af 1912) i en arveportefølje fra en vis velhavende skibsreder, har jeg gjort lidt for at efterforske i denne slægtsgren. Indtil videre er det dog ikke lykkedes mig at finde nogen forbindelse til skibsrederen, selvom jeg har arbejdet med "rettidigt omhu", men jeg er sikker på at der nok skal være en. Hvis man ser på nogle af de nedennævnte navne ligner det jo grangiveligt noget fra den danske skibsliste...

 

Betragtninger over oprindelsen til de sønderjyske Mærsk/Mersch - slægter. Skrevet af Svend Jacobsen, Frederiksberg.

 

Slægten Mærsk fra Marsken ved Skærbæk, siden hen Vodder Sogn

 

Første Generation

1. Mathias Jensen #8357, født 1678 i Høgsbrogård.

Han blev gift med Mette Matiasen #8358, født 1694.

Børn:

2. i. Wilhelm Adolf Mathisesen #8356.

 

Anden Generation

2. Wilhelm Adolf Mathisesen #8356.

Børn:

3. i. Christian Matisen Mærsk #8355.

 

Tredje Generation

3. Christian Matisen Mærsk #8355, født i Skærbæk.

Torben Andersen, Skjern har bidraget med oplysninger om denne gren, han skriver bl.a. følgende om Mærsk navnet:

Mit bedste gæt på navnet Mærsks oprindelse er, at  Christian Matisen Mærsk har boet i Søndernæs (Brøns sogn) - (Der er datteren Anna Maria Chrisensdatter født) Søndernæs ligger helt ude i marsken, (nær Rømødæmningen) og jeg gætter på at Christian Matisen har haft en gård ude i marsken, og derfor er blevet kaldt Christian Mathisen Mærsk (Mærsk er sønderjysk og betyder marsk)
 

Han blev gift med Gunder Marie Lauritsen #8359.

Børn:

4. i. Anne Marie Christensdatter #96 født 1762.

 

Fjerde Generation

4. Anne Marie Christensdatter #96, født 1762 i Søndernæs, død 23 Dec1826 i Vodder.

Hun blev gift med Peter Jessen #97, født 1747 i Vodder, (søn af Jes Petersen #8362 og Anna Hansdatter #8363) død 10 Jan 1814 i Vodder.

Børn:

5. i. Jes Petersen Mærsk #98 født 14 jul 1798.

ii. Christen Mærsk #128, født 21 sep 1805 i Vodder, død 6 okt 1885. Christen el. Christian Mærsk fødtes i Vodder d. 21. sept. 1805 som søn af gårdejer Peder Jessen og Anne Marie Jesdatter (Anne Marie Christensdatter ??) og døde samme sted af alderdom 6. oktober 1885. Han blev gårdmand i Daler. Ved folketællingen i 1840 står han sammen med sin storebroder Jes Pedersen Mærsk husstand: Christen Mærsk - 35 år - ugift - mandens broder - tjener på gården.

 

Femte Generation

5. Jes Petersen Mærsk #98, født 14 jul 1798 i Vodder, død 15 nov 1880 i Vodder. Jes Pedersen Mærsk fødtes i Vodder 14. Juli 1798 som søn af Peder Jessen og Anne Marie Christensdatter og døde samme sted af alderdomssvaghed 15. nov. 1880. Den 27. oktober 1821 giftede han sig i Vodder Kirke med Kirstine Jesdatter, der fødtes i Vrå 1802 som datter af Jes Jørgensen, og døde i Vodder 1850.

Han blev gift med Kirstine Jesdatter #99, gift 27 okt 1821 i Vodder Kirke, født 10 Mar1802 i Vrå, (datter af Jes Jørgensen #100) død 1850 i Vodder.

Børn:

6. i. Peter Jessen Mærsk #101 født 6 dec 1822.

7. ii. Else Mærsk #105 født 1824.

8. iii. Anna Maria Mærsk #111 født 1826.

iv. Kirsten Maria Mærsk #116, født 1828 i Vodder.

Hun blev gift med Adzer Westergaard #117, født i Åbølling.

v. Jes Jessen Mærsk #118, født 1830. Udvandrede til Californien.

vi. Gunde Marie Mærsk #119, født 1832 i Vodder, død 18 aug 1903 i Havervad, Brøns.

Hun blev gift med Johannes Hansen Loff #120, født i Gejlbjerg, død 1908 i Skast.

vii. Annesine Mærsk #121, født 6 mar 1835 i Vodder. Notat i Lærer Marcus Skov's dagbog: Anne Sine Bøttchers fødselsdag, født 1835 i Vodder, mor til de 2 brødre Mærsk og ?

Hun blev gift med Frederik Nielsen Bøtcher #122, født 13 maj 1822 i Arrild, død 30 mar 1867 i Ballum. Frederik: Frederik Nielsen Bøtcher var degn og skolemester i Vesterende Ballum. Han var født i Arild som søn af gårdejer og gæstgiver N.N. Bøtcher og Ode Hansdatter og Frederik B. døde i Ballum 30. marts 1867. Han giftede sig med Annesine Mærsk fra Vodder. Lærer Skovs dagbog: 13. maj: Lærer og kirkesanger Frederik Nielsen Bøttcher født i Arrild den 13. maj 1822, død i Vesterende Ballum den 30. marts 1867, næppe 45 år gammel.

viii. Anna Bothilde Mærsk #123, født 24 Feb 1839 i Vodder, død 30 Aug1903 i Hviding. Lærer Marcus Skov, Birkelev bringer følgende notat i sin gamle kalender: 24. feb. Anne Botille Lassen, født Mærsk, i Vodder, død i Hviding 1903.

Hun blev gift med Jens Lassen #124, født 7 Sep 1832 i Hviding, død 13 Okt 1879.

ix. Anna Cathrine Mærsk #125, født 22 maj 1841 i Vodder, død 2 jan 1859.

x. Kristine Mærsk #126, født 28 mar 1844 i Vodder, død 14 mar 1912 i Watsonville, Calif. Kirstine Mærsk fødtes i Vodder 28. marts 1844. Da hun konfirmeredes i 1859 fik hun følgende skudsmål: kundskab g? og opførsel mg. Den 12 maj giftede hun sig med Jes Petersen Nielsen, der fødtes i Åved 1838 som søn af Niels Simonsen Petersen. Notat i Lærer Skovs dagbog: 14. marts 1912 døde Christine Nielsen, født Mærsk, 67 år, i Watsonville i Californien.

Hun blev gift med Jes Petersen Nielsen #127, gift 12 maj 1866, født 1838 i Åved.

 

Sjette Generation

6. Peter Jessen Mærsk #101, født 6 dec 1822 i Vodder, død 31 mar 1911 i Vodder. Peter Jessen Mærsk blev født i Vodder den 6. december 1822 og døde samme sted den 31. marts 1911. Han deltog i Treårskrigen (1. slesvigske krig), og var med i slagene ved Fredericia og Isted. Derefter overtog han sin fødegaard og forestod dennes drift indtil omkring århundreskiftet - i en årrække var han medlem af Kirkeforstan-derskabet. Endnu i sin høje alder yndede han at fremdrage minder fra Krigstiden.

Han blev gift med Anne Margrethe Rahr #102, født 1834 i Vodder, (datter af Peter Michelsen Rahr #104 og Marie Hansdatter Schmidt #103) død 23 dec 1863 i Vodder.

Børn:

9. i. Jes Petersen Mærsk #43 født 9 dec 1863.

7. Else Mærsk #105, født 1824. Else Mærsk var enke da hun blev gift i 1868. Forloverne ved brylluppet var: Andreas Christian Møller, Gaansager og Peder Jessen Mærsk, Vodder.

Hun blev gift med (1) ?Ukendt #106.

Hun blev gift med (2) Christen Madsen Møller #107, gift 26 nov 1868 i Roager Kirke, født 18 mar 1832 i Arrild, Vestergårde Hvidding h. Tø, (søn af Niels Madsen Møller #109 og Else Christensdatter Wraae #108). Christen: Fadderne ved Christens daab i 1832 var udover forældrene: Mikkel Christen, Arnum, Mikkel Prinds, Endrupskov, Niels Madsen, Arrild, Laurst Andersen, Kirsten Laustdatter og Andeas Johns., Øbjerg og Kirsten Nielsdatter, Arrild.

Børn:

i. Else Kirstine Cathrine Møller #110, født 14 jan 1870 i Roager, Vesterbæk, Hviding H.,Tønder.

8. Anna Maria Mærsk #111, født 1826.

Hun blev gift med Jes Petersen Westergaard #112, født 27 maj 1818 i Vodder, (søn af Mikkel Andersen Westergaard #114 og Anna Kirstine Jesdatter #113) død 26 apr 1877. Jes: Jes Petersen Westergaard fødtes i vodder 27. maj 1818 som søn af gårdejer Mikkel Andersen Westergaard og Anna Kirstine Jesdatter ogt døde samme sted 26. april 1877 af en nervesygdom. Han giftede sig med Anna Maria Mærsk der fødtes i Vodder 28. oktober 1826 og døde samme sted 1. juli 1885. Folketælling 1840 - Vodder - en gård - 1 hustand: Jes Westergaard - 22 år - ugift - gårdejer. Peter Nielsen - 23 år - ugift - Cathrine Westergaard - 24 år - ugift - hans søster. tjenestekarl (Peter N.).

Børn:

i. Peder Mikkelsen Vestergaard #115, født 22 jan 1850. Peder Mikkelsen Vestergaard, der fødtes 22. januar 1850. Ved konfirmationen 1865 fik han følgende skudsmål: kundskab mg og opførsel mg.

 

Syvende Generation

9. Jes Petersen Mærsk #43, født 9 dec 1863 i Vodder Sogn, død 6 dec 1956 i Aarhus.

Han blev gift med Maren Barsballe #42, gift 16 okt 1890 i Vodder Kirke, født 2 sep 1859 i Storegaard i Gaansager, Vodder Sogn, død 13 jan 1953 i Padborg.

Børn:

10. i. Peter Jessen Mærsk #8 født 27 apr 1892.

 

Ottende Generation

10. Peter Jessen Mærsk #8, født 27 apr 1892 i Vodder, Sønderjylland, død 25 jul 1976 i Århus, begravet i Århus.

Han blev gift med Trine Kjems Gad #7, gift 19 jun 1917 i Vodder, født 5 maj 1894 i Gesten, Ravnholt, (datter af Peter Andreas Petersen Gad #41 og Anne Elisabeth Kjems #40) død 31 jul 1984 i Lystrup.

Peter blev uddannet ved landbruget og skulle overtage den fædrene gård i Vodder. I 1912 blev han imidlertid indkaldt til den tyske hær, som alle andre unge sønderjyske mænd. Fra 1914-18 oplevede han den 1. verdenskrigs rædsler på alle de kendte fronter, både i øst og vest, f.eks. slagene ved Verdun og Tannenberg. I de 5 krigsår og i rekruttiden lige før krigens udbrud sendte han næsten hver dag breve, postkort og billeder hjem til sin familie og sin forlovede: Trine. Disse breve og postkort er transskriberet af en af Peters døtre, Else Gad Mærsk (forh. overlærer ved Zahles pigeskole i København), Peters breve fylder ca. 10 bind, som er fotokopieret og fordelt til familien. Vi håber på at få skannet dem ind og lagt ud på Internettet. Ikke fordi der er noget som ligner heroiske kamphandlinger og spændende krigsforløb, men fordi det fortæller noget om det triste lod det var for en ung sønderjyde, mod sin vilje, at tilbringe sin ungdom i den tyske krigsmaskine. Peter og Trine fik siden en gård på Fyn ved Nyborg; men Peters hu stod ikke til landbruget, han ville hellere handle. Og midt i 30'erne, under landbrugskrisen, flyttede han sin familie til Aarhus. Familien, som nu bestod af Trine og de 4 døtre: Anna, Maren, Else og Vera. Peter drev her en lille forretning i Sjællandsgade, hvor han solgte æg og andre landbrugsprodukter. Trine: Uddrag fra "Fra Skærbækegnens fortid, 2003:17" om familien Gad, Trines familie. Skrevet af Peter Andreas Gads barnebarn: Dorthea Petersen i Hellevad. Trines forældre var Peter Andreas Gad, (1849-1931) og Ane Elisabeth Kjems. s. 4-5: Ane Elisabeth blev ramt af et slagtilfælde i 1910 og var derefter indtil sin død to år senere lænket til seng og stol. De to yngste piger, Trine og Signe, født henholdsvis i 1895 og 1897, plejede deres mor så godt, de kunne, og det blev Trine som den ældste, der mest kom til at tage sig af sin mor, og ved hendes død kunne Peter Gad så dårligt forlige sig med tanken om en fremmed husbestyrerinde, at det blev de to søstre, dengang 17 og 15 år gamle, der kom til at stå for husholdningen, og særlig den ældste, Trine, blev uundværlig for sin fader. ..... og også Trine blev nu rigtig forlovet med sin barndoms skolekæreste, Peter Mærsk, eneste søn på en af egnens største gårde. Foruden at være Trines kæreste var Peter Mærsk også hendes bror Uffes jævnaldrende og bedste ven ... men både Pe' Jensen, Iver, Uffe og Trines kæreste Peter Mærsk blev indkaldt til militæret fra krigens første dag. De havde alle den rette alder til at blive kanonføde, men mærkelig nok var det kun Pe' Jensen, der blev alvorligt såret, og det skete i det første slag han deltog i .... s. 7: Peter Gad, som på det tidspunkt var 65 år, måtte klare sig, så godt det lod sig gøre, med fremmed arbejdskraft, mest folk fra Danmark. Alle arbejdsduelige unge mænd i Sønderjylland var jo indkaldt ... hans største hjælp var de to purunge søstre, som gjorde hvad de kunne for at opmuntre ham og holde sammen på husholdningen i de besværlige krigsår. I maj 1917 holdt Trine og Peter Mærsk bryllup, da han var hjemme på en kort orlov. På sin næste orlov gik Peter Mærsk "over grænsen" efter at have deltaget i krigen i mere end 3 år. Det var ingen sag for ham at komme over, han kunne have gjort det for længst. Hans fars marker gik helt ned til grænsen, og han vidste nøje, hvor han  kunne vade over åen. Oven i købet havde hans mor lavet ham en god madpakke, som han kunne bruge til at bestikke grænsegendarmerne med, hvis uheldet alligevel var ude. At han ikke var gået over for længe siden, skyldtes først og fremmest hensynet til kammeraterne ved fronten og forældrene..... s. 9: Peter Mærsks forældre var velhavende, og eftersom han var eneste søn, havde det jo nok været meningen, at han skulle overtage slægtsgården i Øster Åbølling. Men da han jo var taget til Danmark, blev der i første omgang købt en gård til det unge par på Fyn (ved Teglværksskoven ved Nyborg), og i foråret 1918 kunne Peter Mærsk glædestrålende tage imod sin unge kone og deres spæde datter: Anna Elisabeth på den dejlige fynske gård.

Ovenstående billede viser Trine Gad og Peter Mærsk sammen med hans forældre Maren og Jes Mærsk i forlovelsestiden under 1. verdenskrig.

Børn: (4 døtre,  Anna Elisabeth, Maren, Else og Vera, hvoraf den ældste er:)

Børn:

11. i. Anna Gad Mærsk #6 født 1 dec 1917.

 

Niende Generation

11. Anna Gad Mærsk #6, født 1 dec 1917 i Broager. Anna Gad Mærsk blev handelsuddannet ved Sabro i Århus. Hun tog med sin mand til Lemvig i 1939, og blev boende her. Anna og hendes mand Jørgen er/var begge meget spejderinteresserede allerede fra Århus af. Jørgen introducerede i begyndelsen af 40'erne spejderbevægelsen i Lemvig: 1. Thøger Larsen trop. Anna var mere organisatorisk minded og blev efterhånden chef for Det Danske Pigespejderkorps, og siden hen bestyrelsesformand for Det Danske Spejderkorps.(og RDb.)

Hun blev gift med Jørgen Berthelsen #5, gift 1939 i Århus, født 16 feb 1913 i København, (søn af Bernhard Berthelsen #4 og Mette Marie Bentsen #3) død 1984 i Lemvig, begravet i Bov. Jørgen: Jørgen Berthelsen opvoksede i Århus, hvor han fik en uddannelse som kommis  i Brugsen i 30'erne, tog derefter en uddannelse som politibetjent, og blev udsendt til Lemvig sammen med sin kone Anna, de faldt så godt til i Lemvig, at de blev boende her resten af deres ægteskab. Jørgen var aktiv i modstandsbevægelsen under krigen, gik under jorden i 44, og undgik at bliver interneret. I 60'erne var han leder af Lemvig Politi station og i 70'erne kriminalass. i Holstebro. Jørgen Berthelsen havde mange tillidsposter, bl.a. medlem af kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet..

Børn:

12. i. Niels Jørgen Berthelsen #9 født 4 sep 1940.

13. ii. Åse Mærsk Berthelsen #13 født 1942.

14. iii. Else Mærsk Berthelsen #17 født 8 mar 1945.

15. iv. Per Mærsk Berthelsen #27 født 4 sep 1948.

16. v. Jes Mærsk Berthelsen #31 født 1954.

17. vi. Søren Berthelsen #35 født 1964.

 

Tiende Generation

12. Niels Jørgen Berthelsen #9, født 4 sep 1940 i Lemvig.

Han blev gift med Inger ? #10.

Børn:

i. Helle Mærsk Berthelsen #11, født 1977.

ii. Gitte Mærsk Berthelsen #12, født 1978.

13. Åse Mærsk Berthelsen #13, født 1942.

Hun blev gift med Jørgen Dalager #14, født 1944.

Børn:

i. Lotte Dalager #15, født 1972, gift 2 børn.

ii. Christian Dalager #16, født 1974.

14. Else Mærsk Berthelsen #17, født 8 mar 1945 i Lemvig. Else Mærsk fik sin embedseksamen i 1973 ved Aarhus Universitet, og arbejdede i de følgende år som reservelæge og 1. reservelæge ved en lang række store, og mindre sygehuse her i landet. Siden 1990 Sygehuslæge ved Lemvig Sygehus.

Hun blev gift med Lars Deleuran #18, gift 15 jul 1972 i Lemvig, født 14 apr 1948 i Hornslet, (søn af Louis Deleuran #20 og Else Ruth Johannessen #19). Lars biblioteksleder i Sydgrønland.

Børn:

18. i. Tine Mærsk Deleuran #21 født 28 dec 1972.

ii. Marie Mærsk Deleuran #25, født 1 maj 1980 i Nykøbing Fl. Sproglig student 1999. Ophold i Schweiz 1999 (ferieafløser på et Alpehotel). Aupair i Bruxelles 2000. Påbegyndt bibliotekar-uddannelsen ved Biblioteksskolen i København 2001. Forventet afsluttet med overbygning, cand. bib., august 2006.

iii. Lone Mærsk Deleuran #26, født 1 maj 1980 i Nykøbing Fl. Matematisk studentereksamen i 1999. Au pair i Bruxelles 1999-2000. Ung pige i huset på Østerbro, København 2000-01. Startet på en farmaceutuddannelse i København sommeren 2001. Forventes færdig i august 2006.

15. Per Mærsk Berthelsen #27, født 4 sep 1948.

Han blev gift med Karen Marie Jensen #28, født 1952.

Børn:

i. Marianne Mærsk Berthelsen #29, født 1974. Gift 2 børn.

ii. Kathrine Mærsk Berthelsen #30, født 1987.

16. Jes Mærsk Berthelsen #31, født 1954.

Han blev gift med Sonja Bro #32, født 1956.

Børn:

i. Anne Bro Berthelsen #33, født 1981.

ii. Søren Bro Berthelsen #34, født 1983.

17. Søren Berthelsen #35, født 1964.

Han blev gift med Bettina Østergaard #36, født 1964.

Børn:

i. Andreas Østergård Berthelsen #37, født 1992.

ii. Anna Sophie Østergaard Berthelsen #38, født 1994.

iii. ?

 

Elvte Generation

18. Tine Mærsk Deleuran #21, født 28 dec 1972 i Århus. Ophold 1989-90 Senior High School i N.Y., USA. HH i Kolding 1992. Udlært i Flygger Odense 1994. Merkonom 1994. Butiksbestyrer for Flygger Forretning i Fredericia 1996. Butiksbestyrer i Netto i Brørup 1999. Distriktschef for Telia Erhverv fra 2002. Bestyrer af OK Tanken i Brørup fra 2005. Regnskabsfører for vognmandsfirmaet Rahbæk-Deleuran.

Hun blev gift med Michael Rahbek Kristensen #22, gift 16. jan 1999 i Brørup Kirke, født 13 jan 1969. Michael: Efter giftermålet med Tine Mærsk Deleuran: navneforandring til Michael Rahbek Deleuran. Michael startede som selvstændig vognmand i 1998.

Børn:

i. Daniel Rahbæk Deleuran #23, født 11 maj 1998 i Kolding. Dejlig dreng.

ii. Julie Rahbæk Deleuran #24, født 23. JULI 2001 i Kolding. Sød pige.

 

Grafisk Oversigt (Stamtræ)

 

 

Betragtninger over oprindelsen til de sønderjyske Mærsk/Mersch – slægter.

 

I Trap: Danmark, 5. udg., bd. 25, s. 658 under Ballum Sogn står der: "De såkaldte fire mærskgårde, der blev ødelagt i den store stormflod 1634, antages at have været beboet af hollandske kolonister; …."

I Riberhus Lensregnskaber optræder Mersk som en landsby med 4 gårde, som i jordebogen 1562/63 beboes af:

Gård nr. 1: Peder Feddersen.

Gård nr. 2: Ib Nielsen.

Gård nr. 3: Anders Pedersen og Hans Pedersen.

Gård nr. 4: Ib Pedersen.

- ikke just hollandske navne!

I jordebogen 1593/94 optræder:

Gård nr. 1: Peder Feddersen.

Gård nr. 2: Hans Ibsen og Niels Ibsen [fmtl. Ib Nielsens sønner]

Gård nr. 3: Thomas Pedersen og Fedder Pedersen.

Gård nr. 4: Ib Pedersen.

Ejendommeligt nok optræder stednavnet i jordebøgerne længe efter 1634, sidste gang i 1661 i den jordebog, der da blev lavet over det gods i Riberhus Len, der skulle lægges under Møgeltønder Len – det var det, der senere blev til godset Schackenborg. Jeg tvivler på, at gårdene er blevet genopbygget efter stormfloden; måske skyldes det, at bønderne på Mersk-gårdene er flyttet andre steder hen, men er fortsat med at dyrke og bruge jorden – men jeg ved det faktisk ikke.

Men på disse 4 gårde skal vi givetvis finde stamfædrene til de senere sønderjyske Mærsk’er.

1) En af slægterne stammer fra Niels Christensen Mærsk. Han er antagelig født omkring 1580/85 og fæster 1612/13 afdøde Anders Lauridsens gård i Mersk. Denne havde selv 29/11 1604 fæstet en gård, som Fedder Pedersen oplod. Det må altså dreje sig om en del af ovennævnte gård nr. 3. Da Niels Christensens ældste søn hed Anders, har han fmtl. ægtet Anders Lauridsens enke. Niels Christensen fæster 1631 en gård i Østerende-Ballum og kaldes ved den lejlighed N.C. Mærsk, sikkert for at skelne ham fra to andre mænd af samme navn, der boede i Østerende.

Niels Christensen Mærsk havde bl.a. sønnerne Anders Nielsen Mærsk (ca.1616-1698), der overtog faderens gård i Østerende, og Christen Nielsen Mærsk (o.1620/25-ca.1704), der var gårdmand i Hybjerg i Mjolden sogn. Fra den første stammer en slægt i Ballum sogn, hvor Mærsk-navnet blev bevaret til op i 1800-tallet. Christen Nielsen Mærsk (var gift 3 gange; ligsten i Mjolden kirke) havde tre sønner: Niels Christensen Mærsk (ca.1665-1697), Peder Christensen Mærsk (o.1665/70-ca.1714) og Christen Christensen Mærsk (o.1665/70-før 1740). Niels var gårdmand i Østerende og var far til den Niels Nielsen Mærsk (f. 1693), der senere optræder i Møgeltønder. Peder overtog gården i Hybjerg, han havde 4 døtre, i hvis efterslægt Mærsk-navnet ikke brugtes. Endelig blev Christen gift med Kirsten Nisdatter, enke efter gmd. Jes Andersen (1669-1699) i Gjesing. De havde ingen børn, men Kirsten havde af sit første ægteskab bl.a. datteren Mette Jesdatter (1694-1746), som i ægteskab med Mathias Jensen, gmd. på Høgsbrogård i Hviding sogn, senere i Gjesing, havde en søn Christen Mærsk Mathiesen (ca.1726-1798), opkaldt efter moderens stedfar. Denne kaldte sig senere Christen Mathiesen Mærsk og blev gårdmand i Søndernæs i Brøns sogn. Fra han stammer bl.a. Mærsk’erne i Vodder sogn. Disse er dermed ikke "ægte" Mærsk’er i den forstand, at navnet kommer fra en indgiftet person og ikke fra slægtens egne aner.

2) En anden slægt stammer fra Mads Hansen Mærsk (o.1665/75-1733), kaadner og kræmmer i Husum-Ballum, som havde 13 børn, bl.a. Hans Madsen Mærsk (f. 1700), gmd. og delefoged i Husum. I hans efterslægt brugtes Mærsk-navnet i Ballum sogn endnu et stykke ind i 1800-tallet. En datter af Mads H. Mærsk var Karen (f. 1705), der var gift med Tobias Nielsen i Kannikhus i Møgeltønder sogn. Deres søn Mads Mærsk Tobiasen (1734-1804) flyttede siden til Rømø, og fra ham stammer Mærsk’erne dér, bl.a. skibsrederne Mærsk Møller.

Jeg skal gøre opmærksom på, at der eksisterer nogle Mærsk-tavler, hvor Tobias Nielsens hustru fejlagtigt angives som Karen Nielsdatter Mærsk. Der er her tale om en sammenblanding af Tobias N.’s rigtige kone Karen Madsdatter Mærsk med den jævnaldrende Karen Nielsdatter Mærsk

(f. 1700), en sønnedatter af den under pkt. 1) nævnte Anders Nielsen Mærsk. Men i skiftet efter Mads Hansen Mærsk står der udtrykkeligt, at hans datter Karen er gift med Tobias Nielsen i Kannikhus, så der er ikke noget at tage fejl af.

Hvordan Mads Hansen Mærsk evt. stammer fra Mersk-gårdene, er noget uklart. Han havde en del søskende i Mjolden sogn, som ikke førte navnet, hvorfor jeg tror, at det er han mor, der er en Mærsk. Hun er antagelig datter eller datterdatter af Mads Hansen i Bodsbøl-Ballum, som i 1635 fæstede en gård dér, efter at han først havde boet i Mersk, hvor han 1619/20 fæstede en gård, som hans far oplod. Faderen må være den ovenfor nævnte Hans Ibsen, så det her drejer sig om gård nr. 2.

Kilderne til forgreningerne af de to slægter er først og fremmest de fremragende skifteprotokoller fra Schackenborg Gods, der findes helt tilbage fra 1698. Deri er der skifter efter adskillige af de ovenfor nævnte personer. Længere tilbage er kilderne Riberhus Lensregnskaber og tingbøgerne for Ballum Birk.

 

Frederiksberg, 28/6 – 2006.

Svend Jacobsen