Pfalz - Brandenburg - Fredericia

illustreret gennem slægtstavler:

"De Fredericia-Huguenotter"

af   Lars Deleuran

- fra Frankrig kom de jo - i tusindevis - specielt i sidste halvdel af 1600-tallet strømmer de nærmest over grænserne til de omliggende lande: Holland, Tyskland og måske videre til England, et par hundrede stykker helt til Danmark. (se note 1). De er en af de helt store tabere i århundredets religionskrige: Huguenotterne - Frankrigs protestanter.

Mange af dem som vi senere ser i Fredericia møder hinanden i Kur-Pfalz, det frugtbare land hvor Rhinen møder Neckar floden ved Rhinbyen Mannheim - efter en farefuld flugt gennem Frankrig. Området kaldes også Palatinatet. Flere af familierne kender allerede hinanden derhjemmefra, og er flygtet i samlet trop til det protestantvenlige Kurpfalz, som grænser op til Ludwig d. 14.’s katolskfanatiske Frankrig.

Kur-Pfalz er farligt placeret midt i religionsstridighederne og det stor-politiske magtspil mellem de katolske og protestantiske fyrster. I historiebøgerne hedder det: "men de franske troppers brutale hærgen i Pfalz i 1689, der lagde grunden til det tyske nationalhad mod Frankrig, var dog mere strategisk end religiøst motiveret" . Selv efter en 30-års krigs rædsler var det der skete med Pfalz i 1688-89 usædvanligt råt. (Se note 2.)

Men disse tunge skyer ligger endnu langt ude i horisonten for de flygtende familier.

Perioden fra 30-års krigens slutning sidst i 1640’erne og de følgende årtier er en forholdsvis fredelig periode i Kurpfalz’ omtumlede og dramatiske historie i 1600-tallet.(Se note 3). Kurfyrsten Karl Ludwig (1617-1680), som residerede i Mannheim, havde straks efter freden i 1648 indbudt de flygtende huguenotter til sit fyrstendømme for at hjælpe med genopbygningen. Kurfyrsten var selv protestant.  Huguenotterne kom - og de trivedes. (Se note 4). I 1651 forpagtede de Hemshof af Kurfyrsten.(Se note 5). En franskmand som i 1658 rejser gennem det lille rige, er overrasket over at se "et Land saa blomstrende, som om der aldrig havde været Krig." (Se note 6).

I 1670’erne og 1680’erne bryder det hele sammen. Franske hære hærger landet, den protestantiske kurfyrste bliver i 1685 afløst af en katolsk. 1689 får Mannheim by en behandling af de franske besættelsestropper så "der ikke står sten på sten". (Se note 7). Franskmændenes vanvid nåede et punkt hvor de opfyldte tomternes kældre med jord og fragtede de nedrevne sten og bygningstømmer ned af Rhinen på pramme. (se note 8).

Huguenotterne er flygtet, de fleste allerede i 1686. Kort efter Nantes-ediktets ophør i 1685 (se note 9) kom der en invitation fra den protes-tantiske kurfyrste i Brandenburg, Frederik d. Store - som lovede de dygtige Huguenotter gratis jord - ingen værnepligt for de unge mænd, skattefrihed i 10 år og generelt: religionsfrihed. Vi kan følge de flygtende familier’s spor op gennem Tyskland: Hofgeismar, Magdeburg - og til sidst slår de sig ned i Brandenburg, bl.a i byen Bergholz mellem Berlin og Østersøen.

Den Store Kurfyrste i Brandenburg tager imod de første Huguenotte indvandrere. (Fjertegning af H. Maire efter Fischer-Cörlin’s maleri i französischen Dom i Berlin).

Hele dette område lå øde hen efter 30-årskrig og pestens hærgen. Her opbygger de deres nye samfund - kurfyrsten Frederik d. Store’s løfter bliver stort set overholdt - og kolonien syntes at trives udmærket - alligevel er der uro i Kolonien i begyndelsen af 1700-tallet - var det interne religiøse uroligheder i menigheden ? (se note 10) var det kurfyrstens privilegier som alligevel ikke blev overholdt til punkt og prikke ? Frederik den store var i 1713 blevet afløst af Friedrich Wilhelm d. 1 (franskmændene var trættekære og holdt på deres ret til sidste komma - hvad også den senere periode i Fredericia viste) - var det dårlige økonomiske udsigter for landbruget (kolonisterne dyrkede jo bl.a. tobak), kombineret med at perioden i Mannheim havde gjort kolonisterne mere til håndværkere end til landbrugere ?? (mere til "bürger" end til "acker") vi ved det ikke … det har nok været en kombination af det hele. (se note 11).

Præstegård i Bergholz.

Men der var bud efter huguenotterne i Brandenburg fra flere sider - både den danske konge Fr. IV og fyrsten i Sachsen var ude efter at lokke tobaks-plantører til deres respektive lande for at slippe for at købe dyr tobak hos deres kollega i Brandenburg: Friedrich Wilhelm - den pommerske tobak var efterspurgt over hele Europa.

Frederik d. IV - de goters og venders o.s.v. - vandt som bekendt kapløbet - og de følgende begivenheder er godt beskrevet i adskillige bøger om emnet: den 2. Sept. 1719 udstedte det danske rentekammer et rejsepas til fri befordring for et hold huguenotter som sammen med kongens agent, Pierre Gruyet du Boulet, skal rejse rundt i Danmark for at finde et egnet sted til tobaks-dyrkning. Du Boulet var professionel soldat - oberst - og havde bl.a. været tilknyttet landgreven af Hessen’s garnison - landgreven var en slægtning af Fr. IV. Du Boulet havde sikkert rejst rundt i Brandenburg i 1718-19 og gødet jorden for de utilfredse franskmænd.

Rejsepasset lyder på "tre bøndervogne i Amterne, to borgervogne i Købstæderne samt fri transport over Bælterne". Altså en standsmæssigt inspektion.

I Sept. 1719 starter så Du Boulet inspektionsrejsen med tre bønder fra Bergholz: Daniel Le Blond, Jacob Devantier og Paul d’Arrest. Man beser de jyske heder, Æbeltoft, Grenaa m.m. Specielt de magre jorde på de jyske heder får vel koldsveden til at løbe på de franske rygge. De var bedre vante.

Til sidst vælger man Fredericia som det bedste sted for tobaksdyrkning. Her er alle betingelser for en levedygtig koloni til stede: den gode havnebeliggenhed, noget af Danmarks bedste landbrugsjord, beliggenheden er naturskøn, indbyggerne i forvejen mestendels udenlandske indvandrer - og der var religionsfrihed. ..

Den 17. Oktober 1719 foreligger der en kontrakt som er underskrevet af Fr. d. IV - og de tre bønder rejser triumferende hjem til Bergholz med dette papir, hvori næsten alle deres krav er blevet indfriet.

Grundlaget var de samme betingelser som man havde fået af Frederik d. Store, hertil kom andre ting som f.eks. præst gageret af kongen i 10 år, fri jord, ingen tobaksafgift af den avlede tobak, toldfri indførelse af deres ejendele fra Bergholz, kommandanten og magistraten i Fredericia skulle i alle rimelige tilfælde "hjælpe og favorisere" kolonien, ingen soldaterpligt - og til sidst: kongen ville give et beløb på 200 Rigsdaler til de tre bønder som rejsehjælp for de familier som ønskede at emigrere til Danmark. (200 Rigsdaler var en stor sum i 1719). Huguenotterne kendte deres værd.

Fra kongens side venter man derefter spændt på om projektet med at lokke tobaksplantører til landet lykkes. Stiftsbefalingsmanden over Ribe Amt, Calnein, får af kongen ordre til sammen med magistraten i Fredericia at overvåge det hele. Den 7. Feb. 1720 forespørger Calnein Magistraten: "er de komne?" - Magistraten svarer: "det er de ikke". I april 1720 kommer det første skib fra Brandenburg: "nu er de her".

Den 25. April 1720 møder de første op hos borgmesteren i Fredericia for at kræve kongens kontrakt overholdt.

Blandt de første familier var Honoré, Devantier og Le Blond. I de følgende år følger mange. Med næste skib i april 1721 kommer familierne: Dufresne, Vilain, Bottelet, Dupont, Collier, La Barre, Deleuran, Suppli og Dubois.

Et nyt og spændende kapitel i huguenot sagaen kan starte: "de Fredericia-huguenotter" - denne historie er som en anden sæbeopera fyldt med drama, stridigheder både indbyrdes og mod de "uforstående" danske embedsmænd, økonomiske opgange (specielt når tobaksimporten fra "de amerikanske lande" svigtede - som den gjorde under den amerikanske uafhængighedskrig i 1770’erne) - og økonomiske nedgange på grund af det lunefulde danske vejr, som ikke var egnet til tobaksdyrkning.

Huguenotterne var stolte folk, med stærk baggrund i deres religion og et utroligt sammenhold både i de enkelte familier og menigheden som helhed. Man kunne måske godt kives indadtil - men udadtil var det en stærk og til tider uforsonlig blok som mødte de danske embedsmænd i Fredericia, og sikkert også den menige borger.

Man lod sig ikke byde noget - var man ikke specielt inviterede ? - var man ikke Kongens Colonister ?

Summa summarum blev det et kraftfuldt bidrag til Fredericia’s historie - og dermed også til landets historie ..........

Noter til ovenstående

1. Man har siden ment at Huguenotterne dengang udgjorde ca. 10% af Frankrigs befolkning. Tilbage til Tekst.

2. Pol. Verdenshist. Bd. 1, s. 232., samt K. v. Raumer: "Die Zerstörung der Pfalz 1689 im Zusammenhang der französischen Rheinpolitik". 1930. Tilbage til tekst.

3. Dog afbrudt af den store pestepidemi i 1666, som ramte ca. 25% af borgerne i Mannheim, bl.a. Michel Deleuran..Pestepedemien beskrives bedst af Dr. Tollin i hans: "Die wallonisch-französische Colonie in Mannheim", p. 18. Magdeburg, 1894: "…die grausige Zeit der Pestseuche von 1666. Von 432 Mannheimer Wallonen-Familien blieben, als sie aufgehört hatte, nur 303 vertreten, und auch diese hatte sie stark gelichtet. Der Schrecken lag bleiern auf allen Gemüthern. Auf dem Rathhaus, auf der Strasse, im tempel, im Presbyterium, beim Hochzeitsmahl sanken die Leute um, plötzlich todt. Neben der todten Mutter schreit der Säugling um Nahrung. Der Kranken rüstige Pfleger und Pflegerinnen fallen nieder, todt. Taufen und Trauen aus Pesthäusern wurden nur vor der Kirchthür vollzogen oder unter Bäumen im Freien…..". Tilbage til tekst.

4. Mit den Fremden waren wertwolle Arbeitskräfte ins Land gekommen, mit deren Hilfe der wirtschaftliche Wiederaufbau in Gang gebracht wurde. Denn gerade die Fremden erwiesen sich vielfach als die Träger des wirtschaftlichen fortschritts. Sie haben der einheimischen Landwirtschaft mannigfache Anregungen gegeben. Flämische und wallonische Flüchtlinge bauten auf Mannheimer Gemarkung erstmals die neue Tabak-pflanze in grösserem Umfang an……Und in den Städten haben die neuen Bürger dem Handel und Gewerbe zu neuer Blüte verholfen" - fra: F.E. Wundt: "Kurze Geschichte von dem Einflusse auf Handel und Land-bau der französisch-reformierten Gemeinden in der Pfalz." p.243 ff. 1780. Tilbage til tekst.

5. Hemshof var en tysk Kameral-Hof som blev ødelagt af Tilly under 30års krigen. Den er beskrevet som ".. fast burgähnlich gebaute und befestigt gewesene kurpfälzische Kameralhof…" af Josef Raimar i "Die Beständerfamilien des Hemshofes von 1650-1700", p. 1. Ludwigshafen, 1950. Se kilde. Emil Nesseler giver også en god indføring i Hemshof’s historie i sin bog fra 1939: "Der Hemshof, Geschichte eines pfälzischen Bauern-hofes". Nicolas Dupont, bedstefader til den første "Fredericia-Dupont", var den første forpagter af Hemshof fra 1651 til 1672, og har sikkert stået for genopbygningen af Hemshof. Hemshof lå på den venstre Rhin-bred lige overfor Mannheim, i det nuværende Ludwigshafen - idag hedder en bydel i Ludwigshafen stadig Hemshof. På en stor del af de gamle Hemshof-jorde ligger forøvrigt idag kemikalie- og elektronikvirksomheden BASF. Tilbage til tekst.

6. Niels Lukman: "Fredericia-kolonien, Vort Lille Frankrig", s. 21. 1939. Tilbage til tekst.

7. Helmut Friedmann: "Alt-Mannheim", 1968, p. 9: "…machten die Franzosen Mannheim dem Erdboden gleich…" Tilbage til tekst.

8 .Kurt von Raumer: "Die Zerstörung der Pfalz von 1689 im Zusammenhang der französischen Rhein-politik", p. 146: "Als die Möglichkeiten des Brand erschöpft waren kamen aufs neue die Einreisser und Pioniere, um die noch stehenden Mauern niederzulegen. Aber auch die Keller wurden ausgefüllt, die Brunnen eingeschlagen und zugeschüttet, wozu das allerorts aufgerissene Strassenpflaster sehr dienlich war, und so das ganze ehemalige Profil der Stadt applaniert……Was an werten aus der zerstörten Stadt noch übrig geblieben: Steine, Blei, Munition, "allerhand Eisenwerk und vieles anderes" wurde auf Schiffen nach Philippsburg verladen". Tilbage til tekst.

9. ediktet gav Huguenotter lov til at dyrke deres protestantiske (Calvinistiske) tro. Tilbage til tekst.

10. Som antydet i "Actes du consistoire francois á Bergholz", bd. 1-?, artikel 1-58, 1689-1699. Bergholz menigheden skiftede præst mange gange; i koloniens første 10-år blev det til 5: Henri Le Franc 1687-90, Durand 1690-91, Paul Jordan 1691-96, Lugandi 1696-97, Cabrit 1697-98. Tilbage til tekst.

11. Lukman, p. 25: "Paafaldende var det, at de franske Agerdyrkere gerne tog Bolig i Byer og derfra dyrkede deres Jord, muligvis samtidig med, at de havde et Haandværk. Det samme blev Tilfældet i Fredericia. Denne type Bønder, der kaldes Avlsbrugere - Acker-bürger - bourgeois-cultivateurs - var gammelkendt i Frankrig og benævntes med et nu forældet ord: Vilains. Dette Ord bevaredes imidlertid som Tilnavn og blev et fast Efternavn, der endnu findes i Fredericia". Tilbage til tekst.

Ovenstående begivenheder berørte selvfølgelig alle de Huguenotte-familier som vi siden ser i Brandenburg og Fredericia. Her er det illustreret gennem slægterne Dupont og Deleuran.

Der bringes her kun de 3 første generationer - samtlige efterkommere (inkl. ægtefæller) efter Nicolas Dupont og Michel Deleuran løber i de efterfølgende 12 generationer op i godt 4000 personer for Nicolas og godt 3000 personer for Michel - mange af disse er dog "anesammenfald".

Eksempler på udtræk fra databasen over Huguenotterne (Hugo-basen)

Slægten Deleuran

Michel Deleuran født i Calais, gift med Esther Devantier også født i Calais. Michel døde af pest i Mannheim i 1666. Oplysningerne om Michel Deleuran (eller Michel de Laurens, eller Miché de Lorens - eller kombinationer af disse) er sparsomme. I 1665 blev der lavet en oversigt over familiefædrene fra den franske menighed i Mannheim - før pesten - i 1667 en tilsvarende liste - efter pesten - Michel Deleuran optræder på den første som boende i byens 4. Kvarter - men optræder ikke på listen fra 1667. (se note 1). Derimod betegnes Esther Devantier som enke i kirkebogen i februar 1667. (se note 2). Esther Devantier giftede sig igen i 1676 med Chretien Collier . (se note 3). Collier-familien og Deleuran-familien fulgtes ad over Brandenburg til Fredericia. Det er endnu ikke lykkedes for mig at finde oplysninger om Michel Deleuran i Frankrig: flugtruten fra Calais til Mannheim, og tidspunktet for flugten, ligger endnu ikke hel klar. Der er måske en slægtsforbindelse mellem Pierre Laurent, 1599-1699, (måske Michel fader ?), som også kom fra Calais og som fulgte med til Bergholz sammen med Pierre Deleuran i 1686-87. Slægten Laurent omtales både af Dr. Béringuier i "Die Stammbäume.." fra 1887 - og af K. Manoury i "Die Gründung der Französisch-reformierten Kirche Bergholz im Jahre 1687, p. 61. (Se note 4).

I. Jeanne Deleuran født 1659 i Friesenheim, gift med Jean Desjardins, født 1657 i Friesenheim, Bonde, død 21 Okt 1737 i Bagemühl. Jeanne død 27 Apr 1731 i Bagemühl. (se note 5).

A. Jacques Desjardins født 19 Mar 1700, Bonde, gift med Esther Le Fevre, født Grenz, død 17 Jul 1756 i Bagemühl. Jacques død 23 Feb 1769.

II. Marie Deleuran født 166? (se note 6) i Friesenheim el. Mannheim, gift 21 Jun 1682 i Mannheim med Jean Brian, født Frankenthal, (søn af Jacques Brian) . (se note 7).

A. Abraham Brian født 30 Jan 1684, Mannheim, Døbt 10 Feb 1684, Mannheim. Faddere: Abraham Soblet og Esther Devantier, Chrestien Collier's kone. Esther Devantier's 1. mand var Michel Deleuran.

III. Pierre Deleuran født 6 Feb 1667 i Friesenheim el. Mannheim, Døbt 10 Feb 1667 i Mannheim (se note 2), gift 9 Feb 1693 i Bergholz med Esther Hurtienne, født Calais, død 7 Apr 1742 i Bergholz. Pierre død 1723 i Bergholz, Brandenburg.

A. Pierre Deleuran født 22 Jan 1694, Bergholz.

B. Abraham Deleuran født 28 Okt 1695 i Bergholz, Skolelærer i Vierraden, gift (1) 1717, i Bergholz, Marie Hurtienne, født ca. 1700, død 14 Apr 1733 i Schwedt, gift (2) Marie Marguerite Dumez, død 4 Okt 1775 i Schwedt. Abraham død 10 Okt 1764 i Schwedt.

C. David Deleuran født 29 Nov 1697 i Bergholz, bonde, gift 1726 i Meichow med Jeanne Hurtienne, født i Meichow. David død 13 Nov 1731 i Bergholz.

D. Jacques Deleuran født 25 Mar 1701 i Bergholz.

E. Jean Deleuran født 12. Nov. 1702 i Bergholz, døbt 19. Nov. samme sted.(se note 8). Tobaksplantør, gift (1) 26 Jan 1724 i Fredericia med Anne Le Blond, født 1698, (datter af Daniel Le Blond og Marie Berthe) død 1 Jul 1737 i Fredericia, begravet den 4 Jul 1737, gift (2) 13 Nov 1737 i Fredericia med Marie Labove, født 1681 i Friesenheim, (datter af Pierre Labove og Sarah Devrient) død 24 Sep 1745 i Fredericia, gift (3) 2 Nov 1746 i Fredericia med Anna Dufresne, født 1722, (datter af Dominique Dufresne og Marguerite Andre) død 31 Jul 1760 i Fredericia. Jean død 1 Sep 1782 i Fredericia, begravet 5 Sep 1782 i Fredericia. Jean bebor i 1746 et hus på 14 fag med port beliggende Kongensgade 74. Grund 3, 4 og 8. Bygning 47. Hans kopskat er i 1743 4 rdl, og han har 2 heste. Ved folketællingen i 1748 står følgende:"Hans Delloreth - fattig - 3 døtre, 3 sønner: Peder Deloreth 18 år, Daniel Deloreth 15 år, Jacob Deloreth 13 år; de er hjemme. Jean fik borgerskab i Fredericia 24. apr. 1721 iflg. Rådstuebogen. ( hans navn skrives her: Jean de Loren) og han må altså være kommet til Fredericia først på året i 1721. Anne Le Blond, hans 1. Kone, er indført i den reformerte kirkebog som Anne Deleurette. Jean Deleuran fik i alt 13 børn med sin kone nr. 1 og 3 - fra disse 13 børn stammer de fleste nulevende Deleuran’er.

F. Isaac Deleuran født 25 Mar 1705 i Bergholz.

G. Esther Deleuran født 8 Sep 1708 i Bergholz.

Noter til Deleuran-slægten

1. Registre Des Peres Des Familles, quiont composé l’eglise Francoise de Manheim les Année 1665, Et Commencement de l’anné 1666 avant La Peste, qui Comencat La ditte Année, 1666, au mois de May: "Quatrieme et dernier Quartier, No. 40: Michel de Laurens".

Catalogue ou registre Des Peres des Familles Composant l’eglise Francoise de Manheim, apres La Grande Affliction que Dieu Envoyait Dans Cette ville l’an 1666, Parun Ange destruissant par la Peste Indifferentment Toutes aages et Sexes; Laquelle arresté, l’an 1667. Au Comencement partant, Dans une revüe, Cesont trouveé, Les peres des Familles…

2. Taufbuches der franz. ref. Gemeinde von Mannheim 1651-1672, p. 150: "Esther Vantier, vefve de Michel de Laurens a fait batiser son fils Pierre le 10. Fevrier 1667, né le 6. Dito, a eu pour parain Noé Guefroy et pour maraine Jeanne du Jardin, vefve de Pierre Vancourt, par monsieur Molerus, P. de L’eglise flamande".

3. Ehebuches der franz. ref. Gemeinde von Mannheim 1652-1681, p. 41: "Chretien Colier, vef, habitant á Frisenheim et Esther Wantier, veuve de Miché de Lorent ont éte epousés en notre eglise le 27. Septembre 1676".

4. "Die Einwanderer waren bei weitem keine armen Leute. Viele hatten Fuhrwerke, und mancher trug einen Beutel mit blanken Reichstalern oder Dukaten. Mitten im Zuge sass auf einem Planwagen der älteste Einwanderer, Pierre Laurans, 87 Jahre alt, der Stammvater der Familien Laurent und Lorenz. Noch 12 Jahre hat er in der neuen Heimat gelebt und ist seinem sohne Abraham, der in Fahrenwalde eine wüste Stelle übernahm, mit rat und Tat zur Hand gegangen, bis er im November 1699, 99 Jahre alt, in die Ewigkeit gerufen wurde……" (øjenvidne-beretning fra Huguenotternes indtog i Berg-holz i 1687).

5. Kilde: Dr. Béringuier:"Die Stammbäume der Mitglieder der Französischen Colonie in Berlin", p. 124. Berlin, 1887. Det er kun en formodning at det drejer sig om en datter af Michel, det kan evt. være en søster

6. Marie Deleuran fødselsår og sted er endnu ikke verificeret. Hendes far dør ca. 1666 - og hun betegens som "jeune fille" i kirkebogen den 21. Juni 1682 (fodnote 8). "Jeune fille" er i denne betydning nærmest ung/ugift pige. Det er vel således berettiget at tro at hun er født i årene lige før hendes lillebror Pierre (1667).

7. Ehebuches…., p. 57.: "Jean Brian, jeune homme, natif de Franckenthal, fils de feu Jaques Brian, bourgeois de Sedan et Marie de Lauran, jeune fille, native de Frisenheim, fille de feu Miche de Lauran, ont été épousés en notre Eglise le 21. Juin 1682".

8. Udskrift fra den fransk-reformerte kirkebog i Bergholz: Le 12. e de Novembre 1702. il est né à Bergholtz un fils a pierre de Leurans laboureur et à Ester hurtien tons deux natiff de frisenheim au palatinat qui à été présenté en Baptime par Jean hurtien fils et Jeanne Colier et à été battizé le dimanche 19.e dudit mois par Monsiuer Duriou pasteur de la ditte Eglise son nom est Jean. Durioux, pasteur. (Jahr 1702, Seite 62, Nr. 267).

 

 

---

 

Slægten Dupont

 

Nicola(s) Dupont flygtede fra La Rochelle i Frankrig; i 1651 forpagter han det tyske gods Hemshof (Kameral Hof) af Kurfyrsten i Pfalz, Karl Ludwig. Nicolas var gift med Marie Sedan. Nicola er nævnt i Skattelisterne fra 4. sept. 1655 hvor der står nævnt: "ist auf den Hemsheimer Hof gezogen". (se note 1).

I. Jean Dupont født i La Rochelle, gift. Jean Dupont er død før 1663 - hans enke bosat i Mannheim.

A. David Dupont - David nævnes som far til et uægte barn i Mannheimer kirkebogen i 1687. (se note 2).

II. Philipp Dupont født i La Rochelle, forpagter af Hemshof, gift med Jeanne Massey. Philipp død 1667. Philipp bliver omtalt som død i kirkebogen 17. nov. 1667 ved sin datter Sara's dåb. Her omtales også for første gang Nicola Dupont's kone Marie Sedan. (se note 3). Philippe er sandsynligvis, som Michel Deleuran, død under pestepidemien i 1666/67. Jeanne Massey ses i kirkebøgerne i 1650erne og 60’erne som fadder til adskillige af de små Huguenotte-børn. Philipp og Jeanne har været en af de førende familier i kolonien.

A. Philipp Dupont født 1652 i Manheim, Døbt 15 Aug 1652, gift 26. Januar 1681 med Marie du Camp.. Philipp er død i 1687 i Mannheim. (se note 4).

B. Marie Dupont født 11 Jul 1655 i Mannheim, Døbt 22 Aug 1655. Faddere ved dåben var Guillaume Bentin og Marie Massey

C. Jeanne Dupont født 8 Jan 1657 i Mannheim, Døbt 25 Jan 1657 (faddere ved dåben var Nicola Dupont og Jeanne Rottru), gift med Jean Bonte, født i Leyden, død i Magdeburg.. Jeanne døde 1689 i Hofgeismar under flugten til Brandenburg.

D. Susanne Dupont født 12 Maj 1659 i Mannheim, Døbt 23 Maj 1659 i Mannheim. Faddere ved dåben var David Massey og Susanne Massey.

E. Pierre Dupont født 12 Maj 1661 i Mannheim, Døbt 26 Maj 1661 i Mannheim. Faddere ved dåben var Pierre Cousin og Esther Massey

F. Sara Dupont født 27 Nov 1663, Døbt 2 Dec 1663 i Mannheim. Faddere: Philippe Massey og Peronne Du Mont, enke efter Francois Massey.

G. David Dupont født 20 Aug 1665 på Hemshof, Døbt 2 Sep 1665 i Mannheim. Faddere: Pierre Dufour og Esther Becart

H. Matthieu Dupont født 1667 på Hemshof, gift ca. 1701med Catherine Noé, født 1681 i Grac (Oppau), (datter af Abraham Noé) død Feb 1741 i Fredericia. Matthieu død 19 Apr 1743 i Fredericia. Matthieu indvandrede til Walmow i Brandenburg fra La Cenze (Hemshof) ved Frie-senheim; her mødte han Noe-familien som også var indvandret fra Pfalz (eller måske flygtede de sammen fra Pfalz?) - 5 af familiens børn (født fra 1693 til 1702) er født i Walmow - nr. 6 er født ca. 1705 på et tidspunkt hvor familien er flyttet til Gross Ziethen. Noe familien forlod også Wal-mow ca. 1705. I 1720 flytter Dupont-familien til Fredericia, hvor Matthieu var en af de ledende i koloniens første mange og vanskelige år. Cathrine formodes at være Matthieu’s kone nr. 2. Lukman skriver om Matthieu følgende: "I løbet af den første vinter kom Matthieu Dupont, hvis sønner senere hører til de mest velstående, og som selv har haft stor indflydelse i Kolonien", og "Matthieu Dupont og undertiden også Daniel Le Blond og Jacob Devantier tituleres bl.a. i kirkebøgernes omtale med "Sieur", hvad der tyder på, at de behandledes med større Udmærkelse end de øvrige Kolonister. De udgjorde Koloniens ledelse og kaldte sig f.eks. 21.4. 1722 (i en skrivelse) udtrykkeligt "Conducterus de la Colonie francoise de fridericia"". (se note 5). Det er sikkert familien Dupont’s ledende position på Hemshof i Pfalz som her, 1-2 generationer senere, stadig huskes og respekteres blandt de øvrige familier, hvoraf mange jo kom sammesteds fra. Måske har der tillige været penge tilbage på kistebunden efter de mange år på Hemshof.

I. Sara Dupont født 16 Nov 1667 i Mannheim, Døbt 17 Nov 1667 i Mannheim. (se fodnote 3).

 

 

 

Noter til Slægten Dupont:

 

1. Oskar Poller: "Friesenheimer Bürgerbuch. Die Einwohner von Friesenheim 1584-1814". p.32. Ludwigshafen, 1989.

2. Taufbuch der franz. Ref. Gemeinde von Mannheim 1672-1699, p. 402: "Catherine le Coutre a fait batiser sa fille Sara, Bastarde de David du Pont, fils de Jean du Pont, le 15., née le 13. Febvrier 1687, a eue pour parain David Du pont a pour mareine Sara Cosseau, jeune fille".

3. Taufbuch. p. 158: "Jeanne Massy, femme de defunt Philippe du Pont a fait batiser sa fille Sara le 17. Novembre, née le 16. dito 1667, et a eu pour parain Philippe Massy et pour maraine Marie Sedan, femme de Nicolas du Pont, par Monsr. Heim".

4. Ehebuches der franz.ref. Gemeinde von Mannheim 1652-1821: "Philippe Dupont, jeune homme, natif de cette ville fils de feu Philippe et Marie Du Camp, veve d’Otto Bont, bourgeois de cette ville ont recu la benediction nuptiale en notre eglise le 26. Janvier 1681".

5. N.C. Lukman: "Fredericia-Kolonien, Vort lille Frankrig, p. 51-52, 1939.