|
De Fredericia Huguenotter: Denne hjemmeside er tænkt som et forum, hvor de fransk/reformerte slægter som kom til Fredericia fra 1720 og de følgende årtier, skal være i fokus. Basis for hjemmesiden er min database over alle disse slægter som kom til Fredericia. Jeg har gennem de sidste 15 år indtastet fra alle mulige kilder: kirkebøger, slægtsfortegnelser, breve fra andre grene af slægterne med data m.m. Det har alt sammen udmøntet sig i en database på næsten 9000 navne i ca. 2.800 ægteskaber, som tilsammen giver et godt billede af generationerne efter de første huguenotter, som forlod Frankrig midt i 1600-tallet, på flugt for Ludvig den 14. barbariske landsknægte. Mange af dem boede i ca. en generation i den tyske Rhinby, Mannheim. De første kom hertil omkring 1650 (f.eks. slægten Dupont og slægten Deleuran) - og forblev i byen til sidst i 1680'erne, hvor franske tropper lagde Mannheim og Palatinatet (Pfalz) øde. De fleste Huguenotter fra Pfalz flygtede videre til Magdeburg og Brandenburg; her specielt til Uckermarck, som ligger mellem Berlin og Østersøen, nær den nuværende polske grænse. . Deleuran, Honorè, Le Fevre, Devantier, Dupont, Hermann (Armand), Stein, Fournaise, Le Blond, Vilain, Collier, Louison, Desmarets, LaBove, Dufresne, Killemond, Bottelet, Jourdain, Charnique, Betacq, Dufour, Logier, Feut, Suppli m.m. Familierne Deleuran og Dupont bliver behandlet her. Min database over ovennævnte familier er som nævnt på snart 9000 personer, som alle er i familie med hinanden! I menighedens historie fra 1720 og frem til ca. 1870 fandt man sin ægtefælle indenfor de reformerte familier enten i Fredericia eller fra kolonierne i Uckermarck, Tyskland. Det var uhørt at gifte sig udenfor den reformerte kreds. Det var Fætter/kusine ægteskaber i en grad som er fuldt på højde med tilstandene i indvandrerkredse i Danmark omkring årtusindeskiftet. Ikke godt. Familietræet: Klikker man på "familytree" ude i venstre margin får man de samme oplysninger præsenteret i en grafisk oversigt. Man kan frit søge blandt de næsten 9000 personnavne, og få et "klikbart" stamtræ frem med alle oplysninger (noter m.m.). Det er muligt frit at vælge en proband mellem alle navnene. Når man klikker et familietræ frem kommer der først et billede med et ikon af et træ - når træikonet viser sig skal man klikke på det. Så tager det fra 20 sekunder til 5 minutter før basen er indlæst på ens computer alt afhængigt af ens internetopkobling. (Bredbånd = ca. 20 sek.; telefonmodem = ca. 3-5 minutter). Når først basen er downloadet fungerer programmet forbløffende hurtigt og letløbende. Programmet givere adgang til en dansk vejledning. Gute Fahrt, som de siger i Germania. . Alle mine data er for øvrigt også lagt ud på www.rootsweb.com. (minus nulevende). Jeg er særdeles interesseret i at få flere/ajourførte oplysninger om ovennævnte familier .. Alle oplysninger på de enkelte familier er trukket ud af min Hugo Database i Januar 2005. Jeg vil jævnligt ajourføre de bragte data. Kilder til Huguenot Databasen er: Den fransk/reformerte kirkebog, som forefindes på Lokalhistorisk Arkiv i Fredericia. (Primær kilde, som dog ikke kan bruges hvis de kirkelige handlinger foregik i andre kirkesamfund). Kirkebogen kan også fås på mikrofich gennem landsarkivet i Viborg. Folketællingerne. (FT). Specielt 1787 som jeg har liggende i fotokopi. FT blev foretaget hvert 5. år, hvor husstanden blev "talt op" af en øvrighedsperson, gerne præsten. FT er nu for en stor del samlet på CD, og kan også nås on-line. Jeg har ikke selv digitaliseret FT1787, men vedkommende som har gjort det har ikke haft spor begreb om huguenottenavne ... når der f.eks. står Ludwigsen i den originale FT1787, så ved vi andre selvfølgelig at det betyder Louison .. men det vidste den velmenende dame som har foretaget indtastningen tydeligvis ikke. FT1787 er den første FT i Fredericia, og derfor den mest interessante (for mig). Jacob Ludwig: Die Geschichte einer Französisch-reformirten Kolonie im Refuge: Illustriert durch Stammtafeln". Basel, 1910. 2. og udvidede udg. (Jacob Ludwig var præst for menigheden sidst i 1800-tallet og samlede oplysningerne fra de enkelte familier, dels fra familiernes egne optegnelser, dels fra den reformerte kirkebog. Ludwigs stamtavler bør være rygraden i ethvert arbejde med de fransk/reformerte familiers slægtshistorie i Fredericia. Dr. Béringuier’s: "Die Stammbäume der Mitglieder der Französischen Colonie in Berlin", Berlin 1887. (Dr. Berinquier's værk kan bruges til at udbygge Ludwigs oplysninger). Friesenheimer Bürgerbuch. Die Einwohner von Friesenheim, 1584-1814. Ludwigshafen, 1989. Forbavsende få brugbare oplysninger. Fredericiahuguenotten. Kvaliteten af slægtsoplysningerne i dette tidsskrift er meget svingende, og det kan kun bruges med et overordentligt stort gran salt. Og sidst, men bestemt ikke mindst: Mannheimer kirkebøgerne. Ved flugten fra Palatinatet (Westphalen) sidst i 1680'erne medbragte man heldigvis kirkebøgerne fra den fransk-reformerte kirke i Mannheim. Disse originale kirkebøger befinder sig fortsat i Magdeburg. I 1980 lavede Gottlieb See en afskrift. Gottlieb See skriver følgende: Die Richtigkeit der Abschrift wird ebenso wie die des Taufbuches durch 2 Pfarrer, 5 Kirchenältesten und 5 Diakone am 29.2.1706 bestätigt. Gottlieb See's værk er altså også en Abschrift (af en Abschrift.) 1. Abschrift des 1. Ehebuches der franz.ref. Gemeinde von Mannheim, 1652-1821. 2. Abschrift des 1. Taufbuches der franz.ref. Gemeinde von Mannheim, 1651-1672 3. Abschrift des 2. Taufbuches der franz.ref. Gemeinde von Mannheim, 1672-1699. Til brug af disse 3 kirkebøger findes der tillige udmærkede alfabetiske indekser. Mannheimer kirkebøgerne er en vigtig kilde til de "fredericia-huguenotter" som via Palatinatet kom til Magdeburg og Uckermarck, og som drog videre til Fredericia. Via mit arbejde som "eksternt tilknyttet medarbejdet" ved Huguenotte Arkiv&Museum i Bad Karlshafen i Hessen har jeg haft mulighed for at kopiere og hjembringe en kopi af disse "Abschrift'er". Jeg betragter selv genfindingen og hjembringelsen af Mannheim'er kirkebøgerne til Danmark, som mit primære bidrag til forskningen i disse familiers historie. Jeg har siden hen udlånt kirkebøgerne til andre interesserede. Udover arbejdet med ovennævnte materiale, som mere eller mindre er/var tilgængelig via arkiver og museer har jeg de sidste 25 år været i tæt kontakt med efterkommere af alle grene af de reformerte familier. Jeg startede først i 80'rne med at sende en rundskrivelse ud til alle de Deleuran'er, som jeg kunne finde i telefonbøgerne. Så vidt jeg husker drejede det sig om mange hundrede. Jeg har nøje vurderet de oplysninger jeg på denne måde fik adgang til før jeg indtastede dem i min database. Der er siden hen kommet ret stramme regler for offentliggørelse af personoplysninger om nulevende personer. Min Huguenot Data Base bringer de fleste af familierne slægtsdata frem til midt i 1850'erne. Fra dette tidspunkt sker der en udvandring af familierne til andre kirkesamfund eller til andre dele af landet. Data for de sidste 4-5 generationer er derfor langt fra komplet, og ajourføres stort set kun når jeg modtager oplysninger fra personer som arbejder direkte med deres egne aner. Mine oplysninger om familiernes slægtsforviklinger kan derfor kun bruges som et udgangspunk for egen forskning. Det fremgår klart af ovenstående at min egne, primære interesser ligger i familiernes historie i de første slægtled i 1600-tallet, men jeg har på den anden side intet imod at fungere som en fælles databank for slægtsoplysninger. Med jævne mellemrum vil jeg opdatere slægtstræet på min hjemmeside. Derimod kan der godt gå nogen mellem opdateringer af familietekstfilerne. (Det er meget nemt at opdatere træet) Hvorom alting er: jeg kan på statistik delen af hjemmesiden se at den p.t. får ca. 100 hits om dagen, de fleste fra USA - så der er altså stor interesse for viden om disse Fredericia Huguenotter. (klik på Statistics i venstre margin). Lars Deleuran, 3. Januar 2005.
|