Pramdrageren Christen

og hans Søn Morten

                     Lysbro, den 2. august 1911.

 I næste udgave af denne artikel vil jeg scanne de originale "Ordenskapitel dokumenter" ind.

Lars Deleuran,

Christen Jensen blev født 1. marts 1809 som Søn af Gårdmand Jens Christensen, som i 1807 havde købt den Sydvestligste Gård i Balle By, som senere kom til at hedde Skovgaard. Christen Jensen voksede op i Pengekrisens tid, (Statsbankerotten i 1813), da Folk måtte søge deres Indkomst øget ved Bierhverv, og ligesom andre Ballemænd lavede Jens Christensen så Hjul, hvilket Håndværk også Sønnen Christen lærte og stundom siden drev. 21 år gammel kom Christen Jensen i Tjeneste hos Herredsfoged Holm, Lysgaard-hirds, førte en halv Snes År dennes Pram og deltog som Herredsfogedens Tillidsmand i Kontrollen med Pramfarten på Gudenåen.

(Her kommer et afsnit om Gudenåen og pramfartens betydning for Silkeborgs udvikling midt i 1800-tallet … afsnittet slutter med uddrag fra J.C. Hansens bog om Trækstien og Pramfarten på Gudenåen.)(Afsnittet om Pramfartens betydning for Silkeborg er under redigering).

Uddrag fra J. C. Hansen’s bog: "Trækstien og Pramfarten på Gudenåen", "Fra Viborg Amt", 1936: "Det var Herredsfogden i Lysgård-Hids Herreder H.H. Holm, der fik orden på Pramfartens sager. Han fik 1835 Regeringen til at nedsætte en Kommission af lokalkyndige Mænd, som skulde undersøge Aaen og fremsætte Forslag til dens Forbedring. Herredsfoged Holm havde fra 1830-42 i sin Tjeneste haft som Pramfører en ung Mand, Christen Jensen, Søn af en Hjulmand i Balle og selv Hjulmand af Profession. Denne blev ofte anvendt ved Kontrollen med Pramfarten, ligesom Holm ofte raadførte sig med ham om Spørgsmaal Pramfarten vedrørende. Christen Jensen var muligt et opvakt og meget forstandigt Menneske og til en vis Grad vellært og veltalende. Som Pramfører var han mest kendt under Navnet Christen Hull. Christen Jensen var bleven gift og bosat i Øster Bording ved Silkeborg, hvor han havde en Gaard, men tillige drev Hjulmandsvirksomhed, og saa var han bleven Sognefoged. Da det første Valg til Folketinget fandt Sted i Sommeren 1849, stillede han sig i Kjellerup-kredsen og blev valgt. Han blev gentagne Gange genvalgt og repræsenterede Kredsen til Sommeren 1858, da hans Modkandidat Husmand Hans Albertsen valgtes. Anlæg af trækvejen paabegyndes: Efter Bestyrelsens Andragende var der på Finanslovforslaget for 1851-52 opført en Bevilling til Uddybning af Aaen. Chr. Jensen talte for den; han kunde jo med Førstehaands Kendskab skildre baade Pramfartens Betydning for de Egne, der havde Interesse i den, og for den nye Handelsplads ved Silkeborg, og Bevillingen blev da også vedtaget. Men nu kom der en stor Vanskelighed. Arbejdet skulde liciteres bort; men der meldte sig ingen Entreprenører og heller ingen Arbejdsfolk. Paa enkelte Steder kunde man vel bruge en lille Muddermaskine, men på den største Del af Strækningen var Bunden haard Ahl, der maatte brydes op med Jernstænger, og ved dette Arbejde maatte Arbejderne staa i Vandet. Der var blevet nedsat en Kommission til at have en Slags Tilsyn med Arbejdet, og et af Medlemmerne af denne Kommission var Christen Jensen. Da man stod og ikke kunde faa Entreprenører eller Arbejdere, løste Chr. Jensen denne Knude ved selv at tage de første Stykker i Entreprise, og fra sin Hjemegn skaffede han en del Bønderkarle som Arbejdere. Hans Resoluthed til at paatage sig Arbejdet, da ingen andre vilde, gjorde dog den Nytte, at andre fulgte hans Eksempel og meldte sig ved Licitationerne, og de Arbejdere, som Chr. Jensen havde antaget, og som var bleven kendt med dette særlige Arbejde og den bedste Maade at udføre det på, gjorde siden god Tjeneste som Formænd og Ledere af nytilkomne Folk".

Kommentar af Lars Deleuran: Christen Jensen tog sig det dog pænt betalt, og det at han både var Entreprenør og Tilsynsmand vakte senere en del kritik. Dansk Jantelov før udtrykket blev opfundet.

. 

I 1837 købte Christen Jensen Ejendom i Hvinningdal, han solgte den i 1842 og købte Mosegård i Øster Bording. Allerede i 28 Aars Alderen valgtes han til Medlem af Gødvad-Balle Skolekommission, var 1837-1845 Skolepatron, 1842-45 Medlem af Sogneforstanderskabet, 1848-51 dets Formand, Sognefoged 1847-50, Medlem af Viborg Amtsråd 1856-59 og 1862-71, Repræsentant i Landbygningernes Brandforsikring 1858-67 og 1870-83, Medindbyder til Oprettelse af Det Danske Hedeselskab 1866, Repræsentant i Hedeselskabet 1866-80, Medlem af Bestyrelsen for Silkeborg Sparekasse siden dens Oprettelse i 1860 og Taksationsmand i Kreditforeningen og ved Udlån af Umyndiges Midler siden 1869.

Ved det første Folketingsvalg i Levring, senere Kjellerupkredsen, 4. Decbr. 1849 valgtes han ved Kåring, den 4. Aug. 1852 genvalgtes han med 262 stemmer af 478, den 26. Feb. 1853 med 397 Stemmer af 418, den 27. Maj 1853 med 341 Stemmer af 490, den 1. Decbr. 1854 ved Kåring. Ved Valget den 14. Juni 1858 fik Venstremanden Gårdejer Niels Albertsen, Astrup, 483 Stemmer, medens Christen Jensen kun fik 227; han var derved væltet. Christen Jensen søgte ikke senere Valg til Folketinget; han blev derimod Medlem af Rigsrådets Landsting fra 1864 til 1866, men faldt, da han i Oktober 1866 søgte Valg i 9. Landstingskreds.

Han døde i Øster Bording den 12. maj 1888. Silkeborg Avis bragte følgende Nekrolog:

"Som det vil ses af omstående Bekendtgørelse er Gårdejer, Dannebrogsmand Christen Jensen af Øster Bording i Torsdags afgået ved Døden, 79 År Gammel. Den afdøde var en i vide Kredse særdeles agtet og ansat Mand; forekommende og tjenstvillig, som han var, havde han mange Venner, selv om disse ikke altid kunde sympatisere med hans politiske Retning. Han var nemlig ivrig Højremand, hvilket han søgte at lægge for Dagen ved enhver Lejlighed. I tidligere dage var han dog ret frisindet, men efter at han havde skiftet Standpunkt, og Venstre havde sat ham ud først af Rigsdagen, senere af Amtsrådet, blev han stedse mere og mere bitter overfor tidligere Venner, indtil han til sidst havnede i Reaktionens Favn. Han beklædte indtil sin Død forskellige offentlige og private Erhverv - han var bl.a. Forligskommissær, Medlem af Åbestyrelsen, Medlem af Direktionen for Silkeborg Sparekasse o.s.v. o.s.v., hvilke Hverv han røgtede med samme dygtig og Nidkærhed som i yngre Dage." (kilde: Silkeborg Avis maj 1888).

Christen Jensens Hustru Ane M. Jensen, født i Lysbro 1819, døde i Lysbro 1908.

Lars Deleuran: Christen Jensen kaldtes i almindelig for Christen Hull eller Christen Jensen Hvol. Navnet Hull siges at stamme fra en af forfædrene som ikke kunne skrive sit eget navn og derfor altid lavede et hul i papiret som underskrift. Hvor meget hold der er i den historie vides ikke. En anden historie om navnet Hull oprindelse lyder som følger: En af forfædrenes gårde lå nede i en lavning ude på Balle Mark. Da der var flere gårdmandsfamilier med samme sen-navn i området blev familiens øgenavn: Christensen i Hullet – som så siden blev til Christensen Hvoll eller Hull.

Det er nok ikke Christen Jensen selv som skabte øgenavnet Hull, da der i Rasmus Mortensens: "Balle Sogn" fra 1946 på side s. 204 står følgende: I 1837 valgtes til Skolepatron "Gårdejer Christen Jensen Hvol i Hvinningdal", da "han er en forstandig og retsindig Mand og tillige øvet i at skrive og regne". (kilde: Gødvad-Balle Skolekommissions Forhandlingsprotokol). (Generel Kilde: Rasmus Mortensens "Balle Sogn" i afsnittet: Politikere fra Balle, s. 285-86).

Om Hedesagen står i samme publikation s. 111: " Gårdejer, Medlem af Rigsrådet Christen Jensen Hull, Øster Bording, havde 1866 været Medindbyder ved Stiftelsen af Det Danske Hedeselskab. Han plantede ikke selv, men han betød meget i Sognet, hvor man interesseret fulgte hans Arbejde og Færd, og det kan næppe fejle, at hans Deltagelse i Hedeselskabets Oprettelse bidrog til, at Selskabets Virksomhed og Plantningssagen i det hele vakte en Del Opmærksomhed på egnen" (kilde: C. Nyrop: Det Danske Hedeselskab 1866-1916).

Det kan nok siges, uden overdrivelse, at Christen Hull og senere hans søn Morten Hull i Deres virke, tilsammen, gennem næsten 90 år i Balle Sogn kom til at betyde meget for lokalsamfundet her. Der er næsten ikke den ting de to ikke har været medstifter og "ildsjæl" i: skolen, mejeriet, sognerådet, skytteforeningen, forsamlings huset - og ikke at forglemme: deres politiske arbejde i Amtsråd og Folketing.

Nekrologen i Silkeborg Avis som drypper lidt af malurt skal ses i lyset af partifarven og den stærke modsætning der var mellem højre og venstre i sidste halvdel af 1800-tallet (bl.a. i Estrups tid). Silkeborg Avis var et venstreblad og Christen Hull var højremand (som kan sammenlignes med Konservativ i dag - ikke nemt på en venstreegn.). Skal man sammenligne kampen mellem Højre og Venstre dengang med politiske partier i folketinget i dag er det vel partier som f.eks. Dansk Folkeparti og SF.

Rasmus Mortensen skriver videre i Balle Sogns historie s. 278-79: "Alt taget i Betragtning danner Folkestyret i Sognene Grundlaget for Folkestyret i Landet ...... Undres man over, at Datidens Sognemænd virkelig magtede således at lægge Grund, må det jo erindres, at der har eksisteret Skolevæsen gennem mere end to Hundrede År. De havde ikke mange Fag i de gamle Skoler, men Ungdommen fik Undervisning i Læsning, Skrivning og Regning ... og der var altid Elever, der lærte disse Ting til Fuldkommenhed, og som formåede at fastholde Lærdommen Livet ud. Sådanne Folk blev Medlemmer af de første Sogneforstanderskaber og Sogneråd, når den anden Betingelse: Hartkornene, også var tilstede. En enkelt som Christen Jensen Hull blev tilmed Deltager i Rigets Styrelse. Højt nåede han, og den allerede præsterede Virksomhed hjemme i Sognet gjorde, at han tålte Stigningen."   (Hans tipoldebarn, Lars, får tårer i øjnene ved hver gennemlæsning af ovenstående afsnit). 

Morten Hull blev født den 8 februar 1860 på Mosegård i Øster Bording som yngste barn af gårdejer og folketingsmand Christen Jensen Hull og Ane Margr. Jensen i en børneflok på 6. I Levnedsløbet i 1911 til Ordenskapitlet skriver han følgende: "I min Opvækst deltog jeg i alt forefaldende Landarbejde, jeg fik min Undervisning i Almind Skole og gik efter min Konfirmation paa Aftenskole, som dengang var ret almindelige paa Landet. 1878 blev jeg indskrevet til Soldat og aftjente min Værnepligt som Infanterist i Viborg. Den 26. Juni 1884 blev jeg gift med Marie Rasmussen af Vesterbording og overtog samtidig mit Fædrenehjem i Østerbording. 1884 oprettedes et af de første Andelsmejerier her på Egnen. Jeg blev valgt til Formand for Mejeriet og var det i 8 Aar. 1888 blev jeg valgt ind i Gjødvad Balle Sogneraad og var Raadets Formand fra 1891 til 1894, da jeg gik ud af Sogneraadet. 1893 blev jeg valgt til Land-væsens Kasserevisor og er det fremdeles. 1901 blev jeg på ny valgt ind i Gjødvad-Balle Sogneraad, var Formand til 1904, da jeg traadte ud af Sogneraadet. 1901 blev jeg valgt til Medlem af Viborg Amtsraad og genvalgt 1907 og 1910; i Amtsraadet har jeg altid haft Sæde i Regnskabsudvalget. Af Amtet har jeg været valgt til tilsynsførende for Viborg Herning Jernbane, i Expropriationsudvalget for Langaa Silkeborg Jernbane og i Expropriationsudvalget for Rorkjær Kjellerup Jernbane. 1903 blev jeg valgt til Formand for Skatteraadet for Lysgaard m.fl. Herreder og er siden genvalgt. I 1904 blev jeg af Amtsraadet valgt til Forligskommisionen for den del af Viborg Amt, der er indlagt under Silkeborg Forligskreds, og er siden Genvalgt. 1911 solgte jeg min Gaard i Østerbording og flyttede til Lysbro, hvor det er min Agt at leve Resten af mit liv. I mit Ægteskab har jeg haft 4 Børn hvoraf 3 er døde i en ung Alder.

Morten Hull giftede sig 24 år gammel i 1884 med den 20-årige Marie Rasmussen, (datter af Rasmus Bording Hansen, Vester Bordinggård, 1820-1894 og Marie Kirstine Andersdatter). Marie blev født 24 Mar 1864 og døde 3 Maj 1931. Det var to store og kendte gårdmandsfamilier på egnen som her kom i familie. Marie’s far var ejer af Bordinggård i Vs. Bording. Han var en højt begavet mand som bl.a. arbejdede med i Højskolebevægelsen.

Efter giftermålet i 1884 overtog Morten fødegården, Mosegård, i Øster Bording, som han udvidede væsentlig ved tilkøb af naboejendom, han blev medlem af sognerådet i Gødvad-Balle sogn og sognerådsformand, i nogle år var han sammen med svogeren, gårdejer Carl Rasmussen, Vester Bording, ejer af en korn- og foderstofforretning i Silkeborg, kom tilbage og vælges på ny ind i sognerådet, blev Formand igen og snart medlem af Viborg Amtsråd. I omtrent 20 År var han en af dette Råds mest betydende Medlemmer; ikke blot sidder han i mange udvalg, men som formand for kasse- og regnskabsudvalget udførte han et særlig dygtigt og anerkendt arbejde. Blandt Morten Hulls andre Hverv var også stillingen som formand for Viborg Amts Skatteråd. Da han afhændede gården, byggede han hus ved Lysbro. Her døde han 60 År Gammel, den 27. februar 1920. En Sten ved hans Grav på Balle Kirkegaard har denne indskrift: Morten Hull, R. af Dbg. 8/2 1860, 27/2 1920. (Graven er blevet vedligeholdt af Morten Hulls barnebarn og oldebørn indtil ca. 1990 - hvorefter graven blev sløjfet og den smukke Gravsten henstår nu ved Nordvest Siden af Kirkemuren på Balle Kirkegård, til venstre for hovedindgangen. Stenen står sammen med en snes andre smukke Gravsten).

Rasmus Mortensen: Balle Sogn, s. 281-82. 1946: "Morten Hull var en prægtig Mand, varmhjertet og hjælpsom, Ven med Alle, respekteret som faa. Når vi nu samler minderne om ham, står den stovte, brede skikkelse lyslevende for os. Vi husker hans djærve Åbenhed og ligefremme Væsen hans muntre Lune og rige Sind. Også Børn gav han sig tid til at tale med. Det betød stor Opmuntring at træffe dette trofaste, kloge og i god Forstand barnlige Menneske, Morten Hull".

Ved hans 60-års dag den 8. feb. 1920 skrev Silkeborg Avis følgende:

"Amtsrådsmedlem Morten Hull: Fylder den 8. feb.. 60 år. Morten Hull er runden af en evnestærk Bondeslægt i Balle Sogn; hans fader var den i sin tid bekendte Højre Rigsdagsmand Chr. Jensen (Hull) af Østerbording. Det var naturligvis Faderen meget imod, at Morten blev Venstremand; han blev det nu alligevel og er blevet ved med at være det uden dog at blive nogen udpræget Forgrundsfigur i det politiske Billede. Derimod toges hans udmærkede Evner allerede tidligt i Brug på andre måder, og han kunde gøre fyldest - ligegyldigt hvor man satte ham, endda hans Skoleuddannelse kun var den sædvanlige - fra 7 år til 14 år. Han betegnede den lejlighedsvis med følgende karakteristiske udtryk: "De jennest, a ho lae regn te Gauns, de æ aa snart indst, de kon a". Nu har han i over tredive År gennemgået en stigende skala af offentlige Bestillinger: Mejeri-formand, Sognerådsformand, Skatterådsformand, Amtsrådsmedlem, medlem af Skoledirektionen og ja, hvem husker det alt ? mange har søgt ham om Råd og Bistand, og når Deres forlangende ikke stred imod, hvad han anså for ret, hjalp han dem gerne. Silkeborg Avis skrev for nogle År Siden, at Kongen havde skænket ham et Ridderkorps; vi har aldrig hørt ham omtale det, men derfor er Meddelelsen alligevel rigtig nok. Desværre har han det sidste År ikke været Rask. Sygdommen har slettet de fyldige Former, men sit brede, jydske Lune har han endnu og vinder forhåbentligt også Sundheden tilbage for Familien og Venner."

I de følgende 14 dage bringer Silkeborg Avis ca. hver anden dag bulletiner i Avisen om Morten Hull's tilstand på sygehuset - og den 27. februar 1920 kommer følgende nekrolog:

"Dødsfald - Amtsraadsmedlem Morten Hull, af hvem vi 5. Febr. bragte ovenstående karakte-ristiske billede i Anledning af hans 60-Aars Fødselsdag, er - meldes der fra Viborg - i Nat afgået ved Døden på Viborg Sygehus. Det saa straks efter Operationen ud til, at der var Håb om Bedring; men for et Par Dage Siden indtrådte en Krise, som nu har fået det sørgelige Udfald. Morten Hull vil blive savnet ikke alene i Sin nærmeste Kreds, men i hele denne Egn, som han gennem en lang Årrække, har viet sine bedste Kræfter. I omtrent 20 År har han været Medlem af Viborg Amtsråd, og det tør uden Overdrivelse siges, at han var et af Rådets betydeligste Medlemmer. Ikke alene sad han i en Mængde udvalg, men som Formand for Kasse- og Regnskabsudvalget har han i de senere år udført et dygtig Arbejde. Med Morten Hull har Silkeborgegnen mistet en af sine allerbedste Mænd. Hans varme Hjerte, Retsind og Hjælpsomhed har givet sig mange Udslag, og hans talrige Venner - af Uvenner havde han sikkert ingen - vil med vemod modtage Efterretningen om hans alt for tidlige Bortgang. Men Mindet om den stovte, brede Skikkelse, med den djærve Åbenhed, det venlige Blik og det typiske jydske Lune vil blive bevaret i trofast Erindring. ".

Morten Hull var som ovenfor nævnt aktiv deltager i næsten alle fremskridt på Egnen:"Sinding Andelsmejeri oprettedes i 1885, og hertil sluttede sig Beboerne i den nordvestlige Del af Balle Sogn. Mejeribestyrer Jens Andersen, der gennem 40 År holdt Sinding Mejeri i høj Anseelse, var født i Øster Bording. Som Formand for Mejeriet virkede Morten Hull, Øster Bording, en længere Årrække". (Kilde: "Balle Sogn", s. 288). "I Vinteren 1887 besluttede en Kreds at skaffe Balle Sogn et Forsamlingshus. Der blev valgt nogle Mænd til at foretage de ønskede skridt i den Retning ..... Morten Hull, Kr. Rasmussen, Th. Petersen, Poul Thøgersen, Mads Johansen, J.P. Fillipsen og P.Petersen Rask tilså Opførelsen og ordnede Økonomien ..". Kilde: "Balle Sogn", s. 295.

I listen over Sognerådsformænd i Gødvad-Balle Kommune ("Balle Sogn": s. 280- 81):

Gårdejer Christen Jensen Hul var 1842-45 Medlem af Sogneforstanderskabet, 1848-51 dens formand. Gårdejer Morten Hull, Øster Bording, formand fra 1891-94 og igen fra 1900-02.

Skytten og Jægeren: Morten Hull var tillige en ivrig Skytteforeningsmand - i familiens eje er stadig en af de gamle, lange Rifler af Typen Model 88 (Geværfabrikken Kjøbenhavn, 1895). På træskæftet er der på begge riflens sider slaaet mellem 50-60 små sølv-plaquetter lydende f.eks. på: 1ste Præmie ved Skyttefesten i Silkeborg 1885, For Skydning Balle 1894, For Skydning i Gl. Skanderborg o.s.v. Det skal lige bemærkes at det ikke var Morten selv som på denne måde ville gøre stads af sig selv. Det var Mortens barnebarn, min far Louis Deleuran, som 50 år efter Mortens død gjorde riflen til et udstyrsstykke til ophængning i "herreværelset" derhjemme. Morten elskede at gå på jagt på sin hjemegn. Efter samtale med andre grene af Hull-slægten har jeg følgende historie: "det værste gårdmandskonerne i den store Hull- og Bordingslægt vidste, var når Morten kundgjorde at på den og den søndag agtede han at gå på jagt på deres kanter. Og at han nok lige kom indenfor til en lille bid mad og en dram at styrke sig på. Så blev der travlt i de pågældende køkkener: den meget madglade Mortens definition af "en lille bid mad" svarer til vores forestillinger om et veldækket julefrokostbord. (kilde Lars Deleuran).

Mortens dattersøn, min far: Louis Deleuran, blev født i 1907 i Silkeborg. Efter Mortens alt for tidlige død i 1920 flyttede datteren Anna Hull og hendes familie ind i det flotte hjem i Lysbro ved Funder Å, som Morten opførte i 1911. Louis var 13 år gammel da Morten døde, og nåede at blive smittet af Mortens interesse for Skytteforeningssagen. Louis var i 40'erne og 50'erne en af landets bedste konkurrenceskytter. Danmarksmester ca. 20 gange både på pistol og gevær. Olympisk kandidat flere gange (desværre ved de olympiader som ikke blev til noget grundet krigen). Aktiv i modstandsbevægelsen og Befalingsmand i Hjemmeværnet fra starten i 1949 - og for øvrigt: Boghandler. (Udlært i Aage Hansens Boghandel i Silkeborg fra 1924-28). På sine gamle dage fortalte Louis meget om sine lykkelige drengeår ved Funder Bakke og Funder Å og de herlige skove og søer i området, hvor han og hans kammerater havde rige muligheder for at boltre sig. Specielt fortalte han om hans farefulde kanoture af den brusende å (næsten flod): Funder Å. I 1977, året før Louis døde, kørte jeg min far ud til Mortens gamle Hus ved Funder Å. Louis så trist på den lille bæk, som nu rislede sagtmodigt dernede i det gamle åløb – og snakkede om misforholdet mellem ens erindringer som dreng og virkeligheden. Men Funder Å var nu nok mere vandrig i 1920, blev vi enige om den dag.

Mortens datter Anna Christine Hull, 1885-1948, giftede sig i 1906 med en postfunktionær fra en af de gamle, fransk/reformerte slægter fra Fredericia: Alfred Daniel Deleuran, 1875-1950. Han var uddannet på Fredericia Posthus og fik i begyndelsen af 1900-tallet fast stilling på Silkeborg Posthus. Familien boede kun få år i det store Hus ved Funder Å, idet Alfred Daniel blev postmester i Vraa i Vendsyssel sidst i 20’erne. Alfred Daniel blev pensioneret i 1945, hvorefter han og Anna flyttede til Aarhus for at være i nærheden af deres børnebørn. (Kilde Lars Deleuran).

(en stor tak til Jørgen Würtz for oplysninger om de andre grene af slægten Hull)

Søren Nielsen Hvol #1509. Han blev gift med Maren Villumsdatter #1508, f. 1711, d. dec 1796, begravet 19 dec 1796. Søren død FØR 2. okt. 1786 i Balle.

Her bringes et udvalg af Vagn Lihn Kristensens gårdhistorier: f.eks. Skovgård, Mosegård, Bordinggård samt en oversigt over ejere til huset ved Funder Å. Der bringes også detaljer om Mortens kone Marie’s slægt på Bordinggård.

Under redigering ….