Pramdrageren og hans Søn:
Morten
Morten Hull, 1860-1920
Brikker til en Mosaik omkring Christen Jensen Hull og hans søn: Morten
lagt af
Mortens ældste oldebarn:
Lars Deleuran
Mortens far hed:
I. Christen Jensen (Hull) født 1 Marts 1809 i Balle, Medlem af Rigsrådet, Dbm., gift med Ane M. Jensen, født 1819 i Lysbro, død 1908 i Lysbro. Christen døde 12 Maj 1888 i Øster Bording.
Et fotografi af et billede af Christen Jensen Hull i sine velmagtsdage som rigsrådsmedlem i 1850'erme og 1860'eme
Uddrag fra "Balle Sogn", 1946, af Rasmus Mortensen: Christen Jensen blev født 1. marts 1809 som Søn af Gårdmand Jens Christensen, som i 1807 havde købt den Sydvestligste Gård i Balle By, nu kaldet Skovgaard. Christen Jensen voksede op i Pengekrisens tid, (Statsbankerotten i 1813), da Folk måtte søge deres Indkomst øget ved Bierhverv, og ligesom andre Ballemænd lavede Jens Christensen så Hjul, hvilket Håndværk også Sønnen Christen lærte og stundom siden drev. 21 år gammel kom Christen Jensen i Tjeneste hos Herredsfoged Holm, Lysgaard-hirds, førte en halv Snes År dennes Pram og deltog som Herredsfogedens Tillidsmand i Kontrollen med Pramfarten på Gudenåen. (Kilde: J. C. Hansen: "Trækstien og Pramfarten på Gudenåen", "Fra Viborg Amt", 1936: Uddrag fra bogen, p. 17, Herredsfoged H.H. Holm, Det var Herredsfogden i Lysgård-Hids Herreder H.H. Holm, der fik orden på Pramfartens sager. Han fik 1835 Regeringen til at nedsætte en Kommission af lokalkyndige Mænd, som skulde undersøge Aaen og fremsætte Forslag til dens Forbedring... p. 23: Herredsfoged Holm havde fra 1830-42 i sin Tjeneste haft som Pramfører en ung Mand, Christen Jensen, Søn af en Hjulmand i Balle og selv Hjulmand af Profession. Denne blev ofte anvendt ved Kontrollen med Pramfarten, ligesom Holm ofte raadførte sig med ham om Spørgsmaal Pramfarten vedrørende. Christen Jensen var muligt et opvakt og meget forstandigt Menneske og til en vis Grad vellært og veltalende. Som Pramfører var han mest kendt under Navnet Christen Hull.... fortsat: (s.23) ... Christen Jensen var bleven gift og bosat i Øster Bording ved Silkeborg, hvor han havde en Gaard, men tillige drev Hjulmandsvirksomhed, og saa var han bleven Sognefoged. Da det første Valg til Folketinget fandt Sted i Sommeren 1849, stillede han sig i Kjellerup-kredsen og blev valgt. Han blev gentagne Gange genvalgt og repræsenterede Kredsen til Sommeren 1858, da hans Modkandidat Husmand Hans Albertsen valgtes. Anlæg af trækvejen paabegyndes: Efter Bestyrelsens Andragende var der på Finanslovforslaget for 1851-52 opført en Bevilling til Uddybning af Aaen. Chr. Jensen talte for den; han kunde jo med Førstehaands Kendskab skildre baade Pramfartens Betydning for de Egne, der havde Interesse i den, og for den nye Handelsplads ved Silkeborg, og Bevillingen blev da også vedtaget...p. 24: men nu kom der en stor Vanskelighed. Arbejdet skulde liciteres bort; men der meldte sig ingen Entreprenører og heller ingen Arbejdsfolk. Paa enkelte Steder kunde man vel bruge en lille Muddermaskine, men på den største Del af Strækningen var Bunden haard Ahl, der maatte brydes op med Jernstænger, og ved dette Arbejde maatte Arbejderne staa i Vandet. Der var blevet nedsat en Kommission til at have en Slags Tilsyn med Arbejdet og til at bistaa Carlsen, og et af Medlemmerne af denne Kommission var Christen Jensen. Da man stod og ikke kunde faa Entreprenører eller Arbejdere, løste Chr. Jensen denne Knude ved selv at tage de første Stykker i Entreprise, og fra sin Hjemegn skaffede han en del Bønderkarle som Arbejdere... hans Resoluthed til at paatage sig Arbejdet, da ingen andre vilde, gjorde dog den Nytte, at andre fulgte hans Eksempel og meldte sig ved Licitationerne, og de Arbejdere, som Chr. Jensen havde antaget, og som var bleven kendt med dette særlige Arbejde og den bedste Maade at udføre det på, gjorde siden god Tjeneste som Formænd og Ledere af nytilkomne Folk.... ). Kommentar af Lars Deleuran: Christen Jensen tog sig det dog pænt betalt, og det at han både var Entreprenør og Tilsynsmand vakte senere en del kritik. Dansk Jantelov før udtrykket blev opfundet. ....
.
Pramfart på Gudenåen omkring 1845
I 1837 købte Christen Jensen Ejendom i Hvinningdal, han solgte den i 1842 og købte Gård i Øster Bording. Allerede i 28 Aars Alderen valgtes han til Medlem af Gødvad-Balle Skolekommission, var 1837-1845 Skolepatron, 1842-45 Medlem af Sogneforstanderskabet, 1848-51 dets Formand, Sognefoged 1847-50, Medlem af Viborg Amtsråd 1856-59 og 1862-71, Repræsentant i Landbygningernes Brandforsikring 1858-67 og 1870-83, Medindbyder til Oprettelse af Det Danske Hedeselskab 1866, Repræsentant i Hedeselskabet 1866-80, Medlem af Bestyrelsen for Silkeborg Sparekasse siden dens Oprettelse i 1860 og Taksationsmand i Kreditforeningen og ved Udlån af Umyndiges Midler siden 1869.
Mosegård i Øster Bording som Christen Jensen Hull købte og som Morten Hull overtog. Billedet er taget i sommeren 2003, hvor gården står til nedrivning. Billeder viser indkørsel og staldbygning. Det har været en flot ejendom i sin tid.
Ved det første Folketingsvalg i Levring, senere Kjellerupkredsen, 4. Decbr. 1849 valgtes han ved Kåring, den 4. Aug. 1852 genvalgtes han med 262 stemmer af 478, den 26. Feb. 1853 med 397 Stemmer af 418, den 27. Maj 1853 med 341 Stemmer af 490, den 1. Decbr. 1854 ved Kåring. Ved Valget den 14. Juni 1858 fik Venstremanden Gårdejer Niels Albertsen, Astrup, 483 Stemmer, medens Christen Jensen kun fik 227; han var derved væltet. Christen Jensen søgte ikke senere Valg til Folketinget; han blev derimod Medlem af Rigsrådets Landsting fra 1864 til 1866, men faldt, da han i Oktober 1866 søgte Valg i 9. Landstingskreds.
Han døde i Øster Bording den 12. maj 1888. Silkeborg Avis bragte følgende Nekrolog:
"Som det vil ses af omstående Bekendtgørelse er Gårdejer, Dannebrogsmand Christen Jensen af Øster Bording i Torsdags afgået ved Døden, 79 År Gammel. Den afdøde var en i vide Kredse særdeles agtet og ansat Mand; forekommende og tjenstvillig, som han var, havde han mange Venner, selv om disse ikke altid kunde sympatisere med hans politiske Retning. Han var nemlig ivrig Højremand, hvilket han søgte at lægge for Dagen ved enhver Lejlighed. I tidligere dage var han dog ret frisindet, men efter at han havde skiftet Standpunkt, og Venstre havde sat ham ud først af Rigsdagen, senere af Amtsrådet, blev han stedse mere og mere bitter overfor tidligere Venner, indtil han til sidst havnede i Reaktionens Favn. Han beklædte indtil sin Død forskellige offentlige og private Erhverv - han var bl.a. Forligskommissær, Medlem af Åbestyrelsen, Medlem af Direktionen for Silkeborg Sparekasse o.s.v. o.s.v., hvilke Hverv han røgtede med samme dygtig og Nidkærhed som i yngre Dage. (kilde: Silkeborg Avis 12. maj 1888).
Christen Jensens Hustru Ane M. Jensen, født i Lysbro 1819, døde i Lysbro 1908.
Christen Jensen kaldtes i almindelig for Christen Hull eller Christen Jensen Hvol. Navnet Hull siges at stamme fra en af forfædrene som ikke kunne skrive sit eget navn og derfor altid lavede et hul i papiret som underskrift - hvor meget hold der er i den historie vides ikke. Som folketingsmand og en af Grundlovens fædre fra 1848 er Christen Jensen Hull biograferet i de relevante folketingsbiografier.
Det er nok ikke Christen Jensen selv som skabte øgenavnet Hull, da der i Rasmus Mortensens: "Balle Sogn" fra 1946 på side s. 204 står følgende: I 1837 valgtes til Skolepatron "Gårdejer Christen Jensen Hvol i Hvinningdal", da "han er en forstandig og retsindig Mand og tillige øvet i at skrive og regne". (kilde: Gødvad-Balle Skolekommissions Forhandlingsprotokol). (Generel Kilde: Rasmus Mortensens "Balle Sogn" i afsnittet: Politikere fra Balle, s. 285-86).
Om Hedesagen står i samme publikation s. 111: " Gårdejer, Medlem af Rigsrådet Christen Jensen Hull, Øster Bording, havde 1866 været Medindbyder ved Stiftelsen af Det Danske Hedeselskab. Han plantede ikke selv, men han betød meget i Sognet, hvor man interesseret fulgte hans Arbejde og Færd, og det kan næppe fejle, at hans Deltagelse i Hedeselskabets Oprettelse bidrog til, at Selskabets Virksomhed og Plantningssagen i det hele vakte en Del Opmærksomhed i Egen......." (kilde: C. Nyrop: Det Danske Hedeselskab 1866-1916).
Det kan nok siges - uden overdrivelse - at Christen Hull og senere hans søn Morten Hull i Deres virke - tilsammen - gennem næsten 90 år i Balle Sogn kom til at betyde meget for lokalsamfundet her. Der er næsten ikke den ting de to ikke har været medstifter og "ildsjæl" i: skolen, mejeriet, sognerådet, skytteforeningen, forsamlings huset - og ikke at forglemme: deres politiske arbejde i Amtsråd og Folketing.
Nekrologen i Silkeborg Avis som drypper lidt af malurt skal ses i lyset af partifarven og den stærke modsætning der var mellem højre og venstre i sidste halvdel af 1800-tallet (bl.a. i Estrups tid). Silkeborg Avis var et venstreblad og Christen Hull var højremand (som kan sammenlignes med Konservativ i dag - ikke nemt på en venstreegn.).
Rasmus Mortensen skriver videre i Balle Sogns historie s. 278-79: "Alt taget i Betragtning danner Folkestyret i Sognene Grundlaget for Folkestyret i Landet ...... Undres man over, at Datidens Sognemænd virkelig magtede således at lægge Grund, må det jo erindres, at der har eksisteret Skolevæsen gennem mere end to Hundrede År. De havde ikke mange Fag i de gamle Skoler, men Ungdommen fik Undervisning i Læsning, Skrivning og Regning ... og der var altid Elever, der lærte disse Ting til Fuldkommenhed, og som formåede at fastholde Lærdommen Livet ud. Sådanne Folk blev Medlemmer af de første Sogneforstanderskaber og Sogneråd, når den anden Betingelse: Hartkornene, også var tilstede ...... en enkelt som Christen Jensen Hull blev tilmed Deltager i Rigets Styrelse. Højt nåede han, og den allerede præsterede Virksomhed hjemme i Sognet gjorde, at han tålte Stigningen." (Hans tipoldebarn, Lars, får tårer i øjnene ved hver gennemlæsning af ovenstående afsnit).
A. Morten Hull født 8 Feb 1860, Beskæftigelse: Amtsrådsmedl., Rdb.., gift m. Marie Rasmussen, (datter af Rasmus Bording Hansen, Vester Bordinggård, 1820-1894 og Marie Kirstine Andersdatter) født 24 Mar 1864, d. 3 Maj 1931. Morten døde 27 Feb 1920, begravet på Balle Kirkegård. Morten Hull blev født den 8. februar 1860 som Søn af Gårdejer og Folketingsmand Christen Jensen Hull og Hustru Ane M. Jensen, Øster Bording. I 1884 overtog han Fødegården, som han udvidede væsentlig ved Tilkøb af Naboejendom, blev Medlem af Sognerådet og Sognerådsformand, var nogle År sammen med Svogeren og Gårdejer Carl Rasmussen, Vester Bording, Ejer af en Korn- og Foderstofforretning i Silkeborg, kom tilbage og valgtes på ny ind i Sognerådet, blev Formand igen og snart Medlem af Viborg Amtsråd. I omtrent 20 År var han en af dette Råds mest betydende Medlemmer; ikke blot sad han i mange udvalg, men som Formand for Kasse- og Regnskabsudvalget udførte han et særlig dygtigt og anerkendt Arbejde. Blandt Morten Hulls andre Hverv var også Stillingen som Formand for Viborg Amts Skatteråd. Da han afhændede Gården, byggede han hus ved Lysbro. Her døde han 60 År Gammel i 1920. En Sten ved hans Grav på Balle Kirkegaard har denne indskrift: Morten Hull, R. af Dbg. 8/2 1860, 27/2 1920. (Graven er blevet vedligeholdt af Morten Hulls barnebarn og oldebørn indtil ca. 1990 - hvorefter graven blev sløjfet og den smukke Gravsten henstår nu ved Nordvest Siden af Kirkemuren på Balle Kirkegård, til venstre for hovedindgangen. Stenen står sammen med en snes andre smukke Gravsten).
Rasmus Mortensen: Balle Sogn, s. 281-82. 1946: "Morten Hull var en prægtig Mand, varmhjertet og hjælpsom, Ven med Alle, respekteret som faa. Når vi nu samler minderne om ham, står den stovte, brede skikkelse lyslevende for os. Vi husker hans djærve Åbenhed og ligefremme Væsen hans muntre Lune og rige Sind. Også Børn gav han sig tid til at tale med. Det betød stor Opmuntring at træffe dette trofaste, kloge og i god Forstand barnlige Menneske, Morten Hull".
Ved hans 60-års dag den 8. feb. 1920 skrev Silkeborg Avis følgende:
"Amtsrådsmedlem Morten Hull: Fylder den 8. feb.. 60 år. Morten Hull er runden af en evnestærk Bondeslægt i Balle Sogn; hans fader var den i sin tid bekendte Højre Rigsdagsmand Chr. Jensen (Hull) af Østerbording. Det var naturligvis Faderen meget imod, at Morten blev Venstremand; han blev det nu alligevel og er blevet ved med at være det uden dog at blive nogen udpræget Forgrundsfigur i det politiske Billede. Derimod toges hans udmærkede Evner allerede tidligt i Brug på andre måder, og han kunde gøre fyldest - ligegyldigt hvor man satte ham, endda hans Skoleuddannelse kun var den sædvanlige - fra 7 år til 14 år. Han betegnede den lejlighedsvis med følgende karakteristiske udtryk: "De jennest, a ho lae regn te Gauns, de æ aa snart indst, de kon a". Nu har han i over tredive År gennemgået en stigende skala af offentlige Bestillinger: Mejeriformand, Sognerådsformand, Skatterådsformand, Amtsrådsmedlem, medlem af Skoledirektionen og ja, hvem husker det alt ? mange har søgt ham om Råd og Bistand, og når Deres forlangende ikke stred imod, hvad han anså for ret, hjalp han dem gerne. Silkeborg Avis skrev for nogle År Siden, at Kongen havde skænket ham et Ridderkorps; vi har aldrig hørt ham omtale det, men derfor er Meddelelsen alligevel rigtig nok. Desværre har han det sidste År ikke været Rask.
Sygdommen har slettet de fyldige Former, men sit brede, jydske Lune har han endnu og vinder forhåbentligt også Sundheden tilbage for Familien og Venner."
I de følgende 14 dage bringer Silkeborg Avis ca. hver anden dag bulletiner i Avisen om Morten Hull's tilstand på sygehuset - og den 27. februar 1920 kommer følgende nekrolog:
"Dødsfald - Amtsraadsmedlem Morten Hull, af hvem vi 5. Febr. bragte ovenstående karakteristiske billede i Anledning af hans 60-Aars Fødselsdag, er - meldes der fra Viborg - i Nat afgået ved Døden på Viborg Sygehus.
Det saa straks efter Operationen ud til, at der var Håb om Bedring; men for et Par Dage Siden indtrådte en Krise, som nu har fået det sørgelige Udfald.
Morten Hull vil blive savnet ikke alene i Sin nærmeste Kreds, men i hele denne Egn, som han gennem en lang Årrække, har viet sine bedste Kræfter.
I omtrent 20 År har han været Medlem af Viborg Amtsråd, og det tør uden Overdrivelse siges, at han var et af Rådets betydeligste Medlemmer. Ikke alene sad han i en Mængde udvalg, men som Formand for Kasse- og Regnskabsudvalget har han i de senere år udført et dygtig Arbejde.
Med Morten Hull har Silkeborgegnen mistet en af sine allerbedste Mænd. Hans varme Hjerte, Retsind og Hjælpsomhed har givet sig mange Udslag, og hans talrige Venner - af Uvenner havde han sikkert ingen - vil med vemod modtage Efterretningen om hans alt for tidlige Bortgang.
Men Mindet om den stovte, brede Skikkelse, med den djærve Åbenhed, det venlige Blik og det typiske jydske Lune vil blive bevaret i trofast Erindring. ".
Morten Hull var som ovenfor nævnt aktiv deltager i næsten alle fremskridt på Egnen:
"Sinding Andelsmejeri oprettedes i 1885, og hertil sluttede sig Beboerne i den nordvestlige Del af Balle Sogn. Mejeribestyrer Jens Andersen, der gennem 40 År holdt Sinding Mejeri i høj Anseelse, var født i Øster Bording. Som Formand for Mejeriet virkede Morten Hull, Øster Bording, en længere Årrække". (Kilde: "Balle Sogn", s. 288). "I Vinteren 1887 besluttede en Kreds at skaffe Balle Sogn et Forsamlingshus. Der blev valgt nogle Mænd til at foretage de ønskede skridt i den Retning ..... Morten Hull, Kr. Rasmussen, Th. Petersen, Poul Thøgersen, Mads Johansen, J.P. Fillipsen og P.Petersen Rask tilså Opførelsen og ordnede Økonomien ..". Kilde: "Balle Sogn", s. 295.
I Skattelisten i 1890 under Øster Bording står Morten Hull til kr. 35 (ret højt) - Morten Huls Moder: 1.
Morten Hull sidder i midten på første række
I listen over Sognerådsformænd i Gødvad-Balle Kommune ("Balle Sogn": s. 280- 81):
Gårdejer Christen Jensen Hul var 1842-45 Medlem af Sogneforstanderskabet, 1848-51 dens formand.
Gårdejer Morten Hull, Øster Bording, formand fra 1891-94 og igen fra 1900-02.
Morten Hull var tillige en ivrig Skytteforeningsmand - i familiens eje er stadig en af de gamle, lange Rifler af Typen Model 88 (Geværfabrikken Kjøbenhavn, 1895). På træskæftet er der på begge Riflens træskæfter slaaet mellem 50-60 små sølv-plaquetter lydende f.eks. på: 1ste Præmie ved Skyttefesten i Silkeborg 1885, For Skydning Balle 1894, For Skydning i Gl. Skanderborg o.s.v.
Mortens dattersøn: Louis, som blev født i 1907 i Mortens flotte hjem i Lysbro ved Funder Å, og altså var 13 år gammel da Morten døde, nåede at blive smittet af Mortens interesse for Skytteforeningssagen. Louis var i 40'erne og 50'erne en af landets bedste konkurrenceskytter. Danmarksmester ca. 20 gange både på pistol og gevær. Olympisk kandidat flere gange (desværre ved de olympiader som ikke blev til noget grundet krigen). Aktiv i modstandsbevægelsen og Befalingsmand i Hjemmeværnet fra starten i 1949 - og for øvrigt: Boghandler. (Udlært i Aage Hansens Boghandel i Silkeborg fra 1924-28).
Mortens datter Anna Christine giftede sig med en postfunktionær fra en af de gamle fransk/reformerte slægter fra Fredericia, som var udstationeret i Silkeborg. Alfred Daniel Deleuran. Familien boede i det store Hus ved Funder Å frem til sidst i 20'erne, da Annas mand blev postmester i Vrå og familien flyttede derop. I 1930/31 står Annas moder i Vejviseren over Silkeborg som: Marie Hull, Rentier. Moderen dør i 1931, 67 år gammel.
